I mange år har jeg været plaget af dårlig fremspiring, når jeg såede frø i køkkenhaven på vores ekstremt tunge lerjord. Men nu har jeg lavet et forsøg, der involverer komposteret græstørv og plastic, og resultatet er mere end lovende. Jeg håber, at du får en uimodståelig trang til at kompostere græstørv og måske noget inspiration, der kan hjælpe, hvis du har problemer med fremspiring haven.
Jorden i vores have er lerjord. Ikke bare lerjord, men lerjord-lerjord, den slags der sidder i fem centimeter tykke kager under støvlerne, når man bevæger sig uden for flisestierne i vinterhalvåret. På den årstid føler jeg mig som en skiløber med forkert smøring på skiene, hvor det bliver tungt at gå, og man balancerer rundt ovenpå en tyk blød lerklump.
Engang fik vi gravet ud i baghaven til cirka en meters dybde, og vi kom vi ned til det reneste ler, man ville kunne sælge til at lave keramik af i formningstimerne. Jeg gør mit for at lave jordforbedring, men udgangspunktet er svært, og det tager tid. Vi kunne gøre det hurtigere ved fx at købe os til jordforbedring udefra eller hente kompost fra kommunen, men disse to alternativer har vi valgt ikke at bruge. En fantastisk ‘kompostgenerator’ er vores hügelbede med hækafklip, og jeg ser meget frem til, at vi i de kommende år kan åbne disse bede og bruge jorden herfra i køkkenhaven.
I mange år har jeg været plaget af dårlig fremspiring, når jeg såede frø i køkkenhaven, og jeg har i høj grad brugt forspirede planter. En del af den dårlige fremspiring skyldes, hvad vi herhjemme med et glimt i øjet kalder ‘onde dyr i jorden’. Da jeg et år såede 40 hestebønner og kun een kom op, gravede jeg ned i jorden og konstaterede, at de andre frø godt nok var spiret, men at frø og småplanter var blevet ædt af bl.a. dræbersnegle og bænkebidere, inden de nåede op over jordoverfladen. Det var et ganske særligt år, og normalt spirer mine hestebønner fint, men det betyder, at i hvert fald noget af den dårlige fremspiring kan skyldes andre ting end lerjorden.
I år har jeg som noget nyt forsøgt mig med et bed med mange forskellige grøntsager bredsået i samme bed, en såkaldt polykultur. Det er en særlig teknik og klassisk permakultur, hvor man bruger princippet ‘Brug og værdsæt diversitet’. (Du kan læse mere om permakulturens principper her). Jeg vil skrive mere om polykulturbedet i et senere indlæg, lige nu er det nok at fortælle, at bedet etableres ved at så en lang række forskellige grøntsager i det samme bed, og det kræver mange, mange frø. Jeg kunne derfor ikke forspire de planter, jeg skulle bruge, og jeg var samtidig meget ked af, hvis fremspiringen mislykkedes, da det ville betyde, at rigtig mange frø gik til spilde. Det gjorde, at jeg var motiveret til at gøre lidt ekstra for at få en god fremspiring.
Ved at undersøge sagen lidt nærmere, fandt jeg ud af, at den dårlige fremspiring sandsynligvis skyldes min tunge lerjord, der lynhurtigt laver et stenhårdt lag, når den tørrer op. Dette gør, at småplanterne ikke kan komme op, eller at de er så lang tid om at spire, at de bukker under for sygdomme undervejs.
Kombineret med det meget kolde forår i år, den megen sol og den udtørrende blæst, der som regel fejer hen over min køkkenhave i foråret, må det alt andet lige være hårde odds for de små frø og deres spirer.
Jeg besluttede derfor at forsøge med at strø frøene ud ovenpå jorden og derefter dække dem med findelt græstørvskompost. Se mere om at kompostere græstørv her. Hvis man har en større køkkenhave og/eller sår i rækker, kan man nøjes med at dække rækkerne med græstørvskompost.
Mht vand, så vandede jeg jorden grundigt, inden jeg spredte frøene og igen ganske let ovenpå komposten, da den var blevet fordelt. Dernæst dækkede jeg jorden med klar plast for at forhindre udtørring og for at opvarme jorden i det kolde forår.
Og det virkede over al forventning! Frøene spirede på livet løs!
Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager for frø af de forskellige grøntsager at spire. Fx kan frø af rucola spire på få dage, hvorimod persillefrø ligger i jorden flere uger, før de spirer. På et tidspunkt bliver jeg nødt til at fjerne plasten, så de hurtigste spirer kan vokse sig større, men på det tidspunkt vil de små planter være med til at beskytte jorden mod udtørring og vind. Det er netop en del af idéen med bedet, at de grøntsager, der spirer først, er med til at skabe et gavnligt klima for de frø, der er længere tid om at spire.
Læs mere:
Ideen til polykulturbedet fik jeg fra den aldeles glimrende Youtube-kanal ‘GrownToCook’, hvor en kvinde i Holland viser en masse om permakultur dyrkning af spiselige afgrøder.
En god artikel om såning og fremspiring kan læses i Havenyt her.