Skovhaver eller skovlandbrug er dyrkningsmetoder, hvor man forsøger at efterligne naturen så meget som muligt. Resultatet er robuste systemer med et højt udbytte.
På vores breddegrader er det naturlige økosystem løvskov. Hvis man lader et stykke bar jord ligge, vil det med få undtagelser springe i skov efter et stykke tid. Skovhaver og skovlandbrug efterligner den naturlige skovbevoksning, men erstatter de vilde arter med planter, der giver et udbytte for mennesker fx frugttræer, frugtbuske og flerårige grøntsager. En skovhave er som en naturlig skov opbygget med planter i forskellige lag: Træer, buske, flerårige urter og slyngplanter. I stedet for kornmarken, hvor der kun produceres spiselige afgrøder i eet lag, producerer skovhaven mad i flere lag og udnytter forskellige ressourcer: Lys i forskellig højde og på forskellige årstider, forskellig roddybde gør, at planterne tager vand og næring i forskellige jordlag, forskellig modstandskraft overfor skadedyr osv. Dyrehold kan også indtænkes i skovhaven.
Alt dette gør, at skovhaven potentielt har et højt samlet udbytte. Samtidig er den robust overfor tørke og skal sjældent vandes. Den store diversitet giver også robusthed: hvis en afgrøde fejler, er der mange andre, der kan give et godt udbytte. Oven i alt dette er skovhaven eller skovlandbruget med til at lagre CO2 i modsætning til almindelig markdrift. I forhold til en almindelig mark med enårige planter, skal der ikke pløjes og tilsås hvert år, hvilket betyder et mindre input af arbejde eller ressourcer efter de første års etableringsfase. Træerne optager og lagrer samtidig CO2.
Skovhaver opfattes nogen gange som synonym med permakultur. Men man kan sagtens indtænke en køkkenhave med enårige planter i et permakulturdesign. På samme måde rummer permakulturen mange andre aspekter end blot dyrkning af have eller landbrug, se mere her.