Permakulturens grundsten er de tre etikker: Omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne. Her nedenfor kan du læse mere om de tre etikker og se både store og små eksempler på, hvordan de kan bruges i en dansk parcelhussammenhæng. Nogle initiativer kan dække mere end én etik. Fx kan det at dele værktøj med naboen både skabe mindre pres på jordens ressourcer (omsorg for jorden), øge fællesskabet (omsorg for mennesker) og være med til at sænke forbruget og dermed give en mere lige fordeling af ressourcer.
1. Omsorg for jorden
Genopbyg naturressourcerne
Denne etik handler om at genopbygge alle naturens ressourcer: jordens frugtbarhed, biodiversiteten, ren luft, vand, uforstyrrede økosystemer osv. At nedbringe CO2-indholdet i atmosfæren er også omsorg for jorden, idet klimaforandringer ikke blot er en trussel for mennesket, men også for jordens økosystemer. Vi bør efterlade så stor en del af jorden så uforstyrret som muligt for at bevare planetens og økosystemernes sundhed. De systemer, vi designer, bør afvige så lidt fra naturens økosystemer som muligt.
Eksempler
Nedsætte CO2-udledning ved at ændre transportvaner
Opbygge jordens frugtbarhed med kompost
Undgå giftstoffer fx fra sprøjtemidler eller trykimprægneret træ
Opsamle regnvand og bruge til vanding og husholdning
Indtænke biodiversitet ved at plante biplanter
Tage mere direkte ansvar for, hvor ens mad kommer fra
2. Omsorg for mennesker
Omsorg for en selv, ens nærmeste, samfund og fællesskaber
Denne etiks formål er at dække menneskers behov for fx mad, vand og bolig og at tage vare på menneskets mere uhåndgribelige behov som skønhed, hvile, mening og fællesskab. For at et permakultursystem skal være bæredygtigt er det vigtigt at de mennesker, der skal udføre arbejdet trives og har det godt. Der må ikke drives rovdrift på egen eller andres arbejdskraft, og gennem grundigt designarbejde kan arbejdsmængden minimeres uden brug af fossile brændstoffer. Samtidig er det vigtigt at styrke og nære de fællesskaber som mennesker indgår i. Et stærkt fællesskab giver større lokal modstandskraft, større handlekraft og mennesker trives bedre.
Eksempler
Indtænk arbejdsmængde og tidsforbrug når man planlægger at dyrke mad
Planlæg områder for afslapning og velvære
Tænke børns naturoplevelser ind i haven
Dele overskudsplanter og viden om dyrkning med naboer og venner
Lave bæredygtighedsgruppe i grundejerforeningen
Lave arrangementer i nabolaget hvor der plantes træer, vises film, byttes frø
Lave et frøbibliotek i den lokale kolonihaveforening
Dele ud af overskud af fødevarer. Et virkelig gennemført eksempel er The Food is Free Laneway, se en lille film her
3. Fair fordeling af ressourcerne
Grænser for forbrug og reproduktion, omfordel overskud
Denne etik kan ses som en kombination af de to foregående etikker: omsorg for jorden og omsorg for mennesker. Ser man på de to sammen, bliver spørgsmålet: hvor meget af jordens ressourcer kan hver enkelt bruge, hvis det både skal være bæredygtigt, og alle mennesker skal have en rimelig levestandard? En dansker har et økologisk fodaftryk på 7,1 globale hektar pr. borger, mens verdensgennemsnit er 2,7. På nuværende tidspunkt er der kun 1,72 globale hektar til rådighed pr. verdensborger, dvs en dansker bruger i snit på en måde, der kræver mellem tre og fire jordkloder. * I en dansk parcelhussammenhæng er humlen i denne etik altså at nedsætte sit forbrug af ressourcer.
Nogen gang ser man også denne etik formuleret som, at man skal tilbageføre overskud, så det gavner de to første etikker. Dette synes jeg er en god tanke at have i baghovedet, når man en dag forhåbentlig står med et overskud. Vi er så vant til at tænke på overskud i økonomisk henseende, men det er vigtigt at huske, at det overskud, man deler ud af, kan være alt muligt: tid, viden, frø, mad, redskaber osv.
Eksempler
Nedsætte forbrug af ting og sager
Købe brugt i stedet for nyt
Dele værktøj med naboer
Dyrke en del af sin egen mad (dette nedsætter det areal, der skal bruges til at dyrke fødevarer andetsteds)
Ændre transportvaner
Nedsætte energiforbrug
Bygge mindre huse
Renovere i stedet for at bygge nyt
* Kilde: Mira Illeris og Esben Schultz (2019): Bogen om Permakultur. Permakulturforlaget.
Det økologiske fodaftryk angiver det areal af land og hav, der skal til for at give ressourcer til og optage affald fra én person med et givent forbrug.
Læs mere om etikkerne:
På David Holmgrens hjemmeside, er der mere om etikkerne og smukke billeder, der illustrerer dem.
Jeg har desuden gaflet inspiration fra:
Mira Illeris og Esben Schultz (2019): Bogen om Permakultur. Genopbygning af naturressourcerne og modvirkning af klimaforandringerne. Permakulturforlaget.
Toby Hemenway (2015): The Permaculture City. Regenerative Design for Urban, Suburban and Town Resilience, Chelsea Green Publishing.