Du har etableret et nyt bed, en sandkasse eller en terrasse i den tidligere plæne og står nu tilbage med en masse græstørv, du har skrællet af. Smid den ikke ud! Det kan blive til guld i haven, hvis du behandler det på den rette måde. Se her, hvordan du kan kompostere græstørv på to forskellige måder, og hvad du kan bruge komposten til, når den er færdig.
Det mest oplagte, hvis man har græstørv i overskud, er selvfølgelig at bruge den til at lappe huller eller jævne buler ud i plænen. Men hvis der ikke lige er huller eller buler at rette, er kompostering den oplagte måde at behandle græstørven på, for at få noget godt ud af den.
Græstørv er det øverste jordlag i plænen og indeholder derfor en del organisk stof som fx visne plantedele og levende rødder og blade fra græsset. Det organiske stof kan nedbrydes til humus af jordens svampe, bakterier og regnorme – og et højt humusindhold i jorden er, som vi ved, enhver haveejers inderste drøm! Det gør nemlig jorden let at arbejde med, holder på vand og næringsstoffer og sørger for luft til planternes rødder.
For at få adgang til den dejlige humus er det nødvendigt at kompostere græstørven, så jordens liv kan gøre sit arbejde og omdanne det organiske materiale. Der er forskellige måder, du kan gøre dette på. Jeg har erfaring med to metoder: at kompostere græstørv i hügelbede og i kompostbunke.
I mit tidligere indlæg om hügelbede her, kan du læse mere om, hvordan du opbygger og anlægger et hügelbed med hækafklip. I et hügelbed kan du dyrke og kompostere samtidig, hvilket er meget smart i en lille parcelhushave, især hvis du har store mængder haveaffald. Princippet er at opbygge et bed med forskellige lag af organisk materiale, som nedbrydes, mens du dyrker ovenpå bedet. Se de nærmere detaljer i indlægget om hügelbede.
Græstørv er et af lagene i hügelbedet, og hvis du har ekstra græstørv, kan du blot gøre laget tykkere ved at lægge flere lag ovenpå hinanden. Husk at vende oversiden nedad, så græsset ikke gror videre! Og afslut med finere haveaffald som fx staudetoppe og øverst et jordlag på 15-20 cm. Græstørven nedbrydes og tilfører med tiden næring til bedet. Efter et par år, når man åbner bedet, står man tilbage med den dejligste kompost, som kan bruges til mange formål i haven, til jordforbedring i bedene, til krukker eller til så- og priklemuld.
Den anden metode, jeg har erfaring med, er at kompostere græstørven i en bunke for sig. Man finder et passende sted i haven, og stabler græstørvene ovenpå hinanden med oversiden nedad. Man kan godt stable ret højt, så bunken ikke kommer til at tage så meget plads. Hvis man er særligt plaget af pladsmangel, eller synes det er pænere, kan man lave en ‘kasse’, og stable græstørven indeni. På den måde kan man stable endnu højere. Det er vigtigt at kassen er åben i bunden, så der er adgang for jordens organismer.
Jeg har selv blot lavet en bunke græstørv på jorden og dækket med sort plast for at forhindre græsset i at gro videre. Ovenpå igen har jeg lagt fiberdug, da det forhindrer solen i at nedbryde plasten. Efter et års tid kan man åbne bunken og bruge den komposterede græstørv til nye og spændende formål.
Og hvad kan man så bruge komposteret græstørv til?
Man kan selvfølgelig lægge den ovenpå jorden i sine bede eller i køkkenhaven, ligesom når man tilfører kompost. På den måde opbygger man jordens indhold af humus, hvilket altid er en god ting. Men man kan også bruge græskomposten mere målrettet. Hos mig er græskomposten en begrænset ressource, og jeg forsøger derfor at bruge den, hvor den gør allermest gavn.
For det første bruger jeg græskomposten til krukkemuld. Jeg har ekstremt tung lerjord i haven, hvilket gør det svært at lave jordblandinger til krukker med min almindelige havejord. Her er den komposterede græstørv et godt alternativ, der samtidig indeholder næring til krukkevæksterne. Ved at lave min egen krukkejord undgår jeg at skulle købe jord. Desuden undgår jeg at bruge spagnum, som udvindes fra truede højmoser. Jeg kunne helt sikkert gøre mere ud af at finde den perfekte jordblanding til krukker, men indtil videre har jeg haft gode erfaringer med blot at bruge den komposterede græstørv i krukker, som den er. Jeg har haft chili i krukkerne, og de voksede sig store og satte masser af frugter.
Den anden ting, jeg bruger den komposterede græstørv til, er til mine tomatplanter. Mine tomater står samme sted hvert år – på friland op af en sydvendt, solrig mur. Om foråret inden tomaterne sættes ud, graver jeg en rende, hvor jeg udskifter jorden med komposteret græstørv. På den måde får de både ny jord og næring, og jeg gøder ikke mere i løbet af sommeren.
Det sidste, jeg bruger den komposterede græstørv til, er en helt ny ting, som jeg først er blevet opmærksom på i år: til at dække frø når jeg tilsår køkkenhaven.
Jeg plages tit af dårlig fremspiring, og jeg er blevet opmærksom på, at det sandsynligvis skyldes min ekstremt tunge lerjord, der i løbet af nul-komma-fem laver et stenhårdt lag, når vandet i jorden tørrer ud. Dette kan gøre, at de små nye planter ikke kan komme op. I stedet for at dække frøene med lerjord, er jeg derfor begyndt at dække dem med findelt/siet græstørvskompost. Jeg er meget spændt på at se hvad det gør for fremspiringen og håber på at kunne komme med en positiv opdatering på projektet om nogen tid. (Nyt indlæg med opfølgning på spire-projektet kan ses her.)
Hvad har du af erfaringer med at bruge græstørv i haven?