Surbundsbed uden spagnum

Hvad gør man, hvis man gerne vil dyrke planter, der kræver sur jord, fx blåbær, men jorden i ens have er alt andet end sur? En almindelig løsning er at anlægge et surbundsbed med indkøbt spagnum, men der er andre muligheder, hvis man gerne vil skåne naturen og samtidig bruge noget, man allerede har. Se hvordan vi herhjemme eksperimenterer med at anlægge et gratis surbundsbed uden brug af spagnum.

Grantræer og deres nåle gør jorden mere sur, når de nedbrydes. Dette kan man bruge til sin fordel, hvis man ønsker at lave et surbundsbed. Men hvordan får man fat på store mængder gran? Man kan selvfølgelig undersøge, om der er nogen, der fælder store træer i nabolaget, eller måske har man selv et stort nåletræ, der skal væk.

En anden mulighed er at bruge permakultur princippet om ikke at skabe affald og bruge noget, der ellers ville være blevet smidt ud – nemlig juletræer. Præcis en gang om året lige efter nytår stiller de fleste danskere et udtjent juletræ ud til afhentning, og med lidt fantasi kan man se dette som en skjult ressource, der er en sand overflod af på denne årstid. Hvis man bruger metoden med hügelbede, behøver man ikke engang en flismaskine for at få noget nyttigt ud af træerne. Hügel betyder lille høj på tysk, og hügelbede er en måde at dyrke på, hvor man opbygger hævede bede med fx træstammer og grene nederst. Se mere i mit tidligere indlæg om hügelbede her.

Herhjemme har vi brugt juletræer til at lave sur jord til vores blåbær af to omgange.

Blåbærbed version 1.0 under opbygning – opklippede juletræer i et hul i jorden.

Første gang gravede vi huller i jorden, hvor vi lagde granstammer nederst, opklippede granris ovenpå, dernæst et lag jord til at holde på fugten og øverst igen granris som jorddække og for at forsure det øverste jordlag. Vi anlagde disse blåbærbede tæt på naboens store gran, så nålene herfra kunne være med til at gøre jorden sur. Vi nåede at plante en enkelt busk ud, og den stod der et par år, før vi indså at grantræet trak for meget vand ud af jorden, og vi besluttede at flytte bedene til et bedre sted.

Her i anden omgang har vi anlagt bedet delvist ovenpå jorden. Vores erfaring fra første gang er, at jorden falder sammen, efterhånden som granrisene nedbrydes. Selv om det går langsomt, er det en fordel at lade bedet rage noget op fra starten, så man undgår, at planterne ender med at stå nede i et hul.

Til vores projekt har vi brugt omkring 15 juletræer, alle hentet indenfor en afstand af 50 meter fra havelågen. Vi har indsamlet dem gennem et par år og gradvis fyldt flere bede op, men vi kunne sagtens have fået fat i alle træerne på en gang, hvis vi havde været lidt mere ihærdige.

Her nedenfor kan du se anlæggelsen af vores blåbærbed version 2.0 med billeder og forklaringer.

Billederne blev taget først på foråret, hvor det hele ser lidt træls ud, plænen er et stort søle, og der er rigtig mange jordbunker, så det er ikke det mest fotogene projekt. Det ligner lidt en arkæologisk udgravning, et tema der fortsætter længere nede! Men jeg ved, at det bliver rigtig fint, når det hele vokser til, og jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i de friske blåbær.

Vi startede med at finde ud af, hvor bedet skulle være og måle af. Derefter gravede vi først græstørv og dernæst jord af, hvor bedet skulle være, så udgravningen blev ca. 20-25 cm dyb. Græstørv og jord blev gemt hver for sig. Dette gjorde vi dels for at have noget jord at komme ovenpå bedet til sidst, dels for at give jordfugten bedre adgang til bedet.

Bemærk, at vi allerede her har afmærket, hvor buskene skal være – det er de små pinde man lige kan ane på billedet. Mere herom senere.

Udgravning til blåbærbed. Græstørven er skrællet af og vi har gravet ca. 20-25 cm ned i jorden. Små pinde markerer hvor buskene skal plantes.

Efter udgravningen tog vi fat på at åbne de gamle blåbærbede for at få fat på de gode granstammer og delvist nedbrudte nåle, der lå nede i jorden. Det var meget interessant at se, hvor langt formuldningen var nået. Granrisene var efter et par år i jorden halvt formuldet til den lækreste grove kompost.

Hvis man ikke har adgang til nålekompost kan man fint anlægge et bed med kun friske grene og granris – det var det vi gjorde første gang. På trods af den stærke konkurrence fra naboens gran, var vores udplantede blåbærbusk på et par år vokset næsten dobbelt så meget som de to buske vi havde stående i potter, hvilket betød, at den i hvert fald trivedes meget bedre end i en potte. Hvis man bruger friske granris og stammer kan man evt. anlægge bedet en sæson eller et år før man udplanter sine buske, hvilket vil give nedbrydningen tid til at gå i gang.

En lille del af de komposterede granris, vi gravede op fra de gamle bede.

Granstammerne i det gamle bed var forbløffende intakte, men flere af dem havde fine hvide svampetråde overalt og duftede af skovbund – et tegn på at nedbrydningen var i gang. Jeg var meget glad for at kunne bruge dette til vores nye bede, da det for det første betød at vi havde noget mere kompostagtigt planterne kunne vokse i, og ikke blot friske granris. For det andet kunne vi ‘pode’ vores nye bed med de rigtige nedbrydersvampe, der på den måde ville være til stede allerede fra start.

Fine hvide svampetråde på granstamme fra det gamle surbundsbed.

Efter at have tømt de gamle bede begyndte vi at bygge det nye bed op. I bunden lagde vi friske granstammer og stammerne fra de gamle bede. Vi var opmærksomme på ikke at lægge stammer lige der, hvor blåbærplanterne skulle stå – her kom markeringspindene til nytte. Vores erfaring fra det tidligere bed var nemlig, at det er meget svært at grave en busk med klump ned lige oven i en træstamme!

Granstammer i bunden af nyt surbundsbed. Vi har sørget for ikke at lægge stammer, hvor blåbærbuskene senere skal plantes.

Efter at have placeret stammerne, satte vi potter ned, hvor buskene skulle plantes, for at holde plantehullerne åbne. Derefter kom vi friske granris klippet i mindre stykker ovenpå stammerne.

Friske granris fra ca. fem juletræer klippet i mindre bidder og lagt ovenpå stammerne. Blåbærbuske i potter holder plantehullerne åbne.

Dernæst fyldte vi lidt af grannåle-komposten på, for at tilføre svampe og mikroorganismer til de friske granris.

Lidt grannåle-kompost ovenpå granris for at tilføre svampe.

Dernæst kom vi græstørven ovenpå granrisene med oversiden nedad. Dette gjorde vi i håb om, at de nedbrudte græstørv med tiden vil bidrage med næring til blåbærbuskene, da der ikke er meget næring i nålekompost. Vi har haft gode erfaringer med dette fra vores hügelbede i køkkenhaven, se mere her.

Græstørv med oversiden nedad ovenpå granris.

Ovenpå græstørvene kom vi resten af granris-komposten fra de gamle bede.

Nålekompost fra gamle surbundsbede dækker græstørvene.

Til sidst kom vi den opgravede jord ovenpå. Jorden er med til at holde på fugten i bedet nedenunder – de fleste ved hvor tørre grantræer, der bare ligger ude i det åbne, bliver! Herefter lirkede vi forsigtigt potterne med blåbær op af hullerne, kom lidt nålekompost i og plantede blåbærbuskene i deres nye bed.

Den opgravede jord fra starten lægges på som øverste lag i det nye bed og buskene plantes.

Vi valgte til sidst at kante bedet med nogle store marksten, vi alligevel havde liggende. De holder på fugten og varmen og giver forhåbentlig levesteder til forskellige dyr. Desuden forhindrer de jorden i at skride ud fra bedet, der endte med at have ret stejle sider. Det blev også en passende afslutning på vores arkæolog-tema, da det giver bedet et skær af langdysse! På sigt regner vi med at udvide bedet så det får en anden form, og plante rundt om det, så det bliver blødt op. Desuden kommer det til at falde en del sammen de næste par år.

Hvis man ikke vil have stenkant på sit bed, er der også andre muligheder: Man kan lave bedet bredere og fladere, så man ikke behøver kante det. Blåbær har ikke så dybe rødder, så bedet behøver derfor ikke være meget dybt/højt. Man kan også kante bedet med noget andet fx. træstammer. Endelig kan man grave dybere ned og holde en del af jorden tilbage så bedet ikke rager så højt op over jorden. Det er som nævnt dog klogt at lade det rage noget op, for at buskene ikke kommer til at ende nede i et hul, efterhånden som granrisene nedbrydes.

Det indtil videre færdige bed kantet med sten for at holde på jord, fugt og varme og give levesteder til dyr. Langdysse-looket tænkes blødt op med beplantning og evt. senere udvidelse af bedet.

Til allersidst lægges et lag granris som jorddække for at holde på fugt og forsure det øverste jordlag. Med mellemrum vil jeg tilføre ny gran som jorddække for at holde jorden sur og give blåbærbuskene det rette miljø.

Afhængig af vejret kan det blive nødvendigt at vande, i hvert fald indtil buskene er etablerede og senere i særligt tørt vejr. Det hævede bed tørrer alt andet lige hurtigere ud, end hvis det lå i niveau med jorden.

Det kan virke som et stort arbejde at lave sådan et bed, men alt i alt tog selve anlæggelsen ikke mere end en dags tid. Derudover brugte vi måske en halv dag på at grave de gamle bede op, hvilket dog ikke vil være relevant for de fleste. Hvis man ikke har nålekompost i forvejen, skal man dog bruge lidt ekstra tid på at klippe gran eller juletræer op.

Jeg glæder mig utroligt meget til at følge bedets udvikling og forhåbentlig spise masser af blåbær om nogle år. Da blåbærbuske vokser ret langsomt, kommer der til at gå noget tid, før vi kan se det endelige resultat og gøre status på, om vores indsats har båret frugt (i bogstaveligste forstand!). Jeg håber at kunne vende tilbage til den tid med en positiv opdatering på projektet.

10 kommentarer

  1. De blåbærbuske har slet ikke brug for et sånt kæmpebed. De bliver ikke vildt store. Det halve var nok. Jeg har selv blåbærbuske. De skal have meget vand, i sær på forsommeren.

    1. Hej! Planterne på billederne er meget unge og små, hvilket nok gør, at bedet ser større ud, end det er. Som udvoksede skulle de blåbærsorter, jeg har plantet, blive 1-2 meter høje og ca. samme bredde, hvilket der lige er plads til, hvis de ikke skal vokse for meget ind i hinanden. Om buskene så bliver så store og fine hos mig, er et andet spørgsmål. Her har jeg valgt at være optimistisk – man har jo altid lov at håbe! Ellers underplanter jeg måske med tranebær, der så vidt jeg har hørt, ikke forstyrrer blåbærbuskenes rødder for meget. Det bliver spændende at se, hvad der sker!

  2. Fedt at se et surbundsbed lavet på denne måde, herlig måde at genbruge juletræet. Good luck, jeg håber for jer at blåbærene trives og giver masser af bær. Jeg tror at der med dette store bed ville være mulighed for at have 5-6 blåbær-planter.

    1. Ha, ha, tak for det! Og tak for rådet. Jeg tror afstanden ser større ud end den er i virkeligheden, det er klassisk, at det ser helt vildt ud, lige når man planter et bed til med små nye vækster. Jeg har kigget lidt rundt på nettet, og de fleste steder anbefales en afstand på 1 meter mellem blåbærbuske, hvilket der ca. er mellem mine. Men hvis det viser sig at være helt skudt over målet, så er det jo en dejlig mulighed for at plante et par buske mere.

    1. Hej Louise. Jeg har ikke selv erfaringer med taks. I dette link kan du se mere om flis af nåletræ som jorddække i surbundsbed, og mere om flis af taks: https://www.havenyt.dk/spoergsmaal/kompost/13914.html I linket kan du også se, at der anbefales nåle fra fyrretræer til jorddække. Hvorfor det ikke anbefales fra gran ved jeg ikke.
      Jeg har flere steder i havesammenhænge set skrevet, at man ikke er sikker på nåletræers forsurende egenskaber. Men fra min studietid har jeg en bog, hvor der er angivet surhedsgrad/pH for blad/nålelaget i forskellige skovtyper. Her er nålelaget i skove med rødgran, skovfyr og lærk angivet som surt (pH omkring 4). Håber det hjælper. Husk i øvrigt at taks er giftig.

  3. Hej Idealist.
    Vi er meget inspirerede af dit surbundsbed som vi vil kopiere i hullet fra vores gamle trampolin. Det er dog et kæmpe hul. 3 m i diameter og 1 m dybt.
    Og her bliver vi lidt i tvivl ift hvad vi kan fylde op med. Kan vi fylde afklippet fra vores bøgetræ i nederst? Og vi har en komposteret bunke med årevis af klippet græs og div. Der er både efeu og mynte i som kan sprede sig. Kan vi lægge det i bunden, uden at mynten overtager hele bedet?
    Vi håber du eller andre kan hjælpe os. Vi er ret nye i havearbejde.
    Vh Martin

    1. Kære Martin. Ser først dit spørgsmål nu, men håber svaret går igennem alligevel. Sikke et kæmpe hul! Det første jeg tænker er, at I skal sørge for at fylde det rigtig godt op, for at undgå at overfladen synker så meget, at der opstår et hul igen senere, når nedbrydningen er gået i gang, dvs anlæg det så overfladen kommer et godt stykke over jordniveau, med skrånende sider indad. Husk at der skal et lag jord øverst! Og afhængig af, hvordan i fylder det, skal I måske være varsomme med at træde i det bagefter, i fald det kollapser… Prøv at pakke det tæt og godt, så I undgår uheld og ikke får lavet en ‘fælde’. Det hjælper også mod gnavere, der kan bosætte sig i huller i bunken. Jeg har kun prøvet at anlægge hügelbede ovenpå eller delvist ovenpå jorden, så jeg er faktisk i tvivl om, hvad der vil ske nede i sådan et dybt hul. Hvilket jordbund er det? Står der vand i hullet i perioder? Det kan jo påvirke resultatet. Hvis det var mig, ville jeg nok mindske dybden noget, inden jeg lavede hügelbed, men hvem ved – måske kan det virke? Det er da et spændende eksperiment at se, hvad der sker! Søg evt. lidt på nettet og se, hvad der dukker op, en søgning på ‘hügelkultur in-ground’ gav flere interessante resultater.
      Mynte og efeu ville jeg holde langt væk fra bedet – det er to heftige arter at kæmpe med. Afklip fra bøgetræ lyder helt fint – jeg går ud fra, at det er mindre grene og blade? Større stammer og træstykker kan også bruges, det er jo det man bruger i bunden af hügelbede, men fine bøgestammer har måske alligevel bedre anvendelse andre steder? Bøgetræ er jo en fornem træsort. Håber det kan hjælpe jer videre…

  4. Hej Camilla,
    Jeg vil rigtig gerne høre hvordan det går med projektet, da jeg ønsker at kopiere det? 🙂
    Dbh Sanne

    1. Hej Sanne.
      Tak for din besked! Det går sådan set OK uden at være prangende. Jeg har talt med en bekendt, som har store flotte blåbærbuske, og hendes var meget gamle før de blev store og gav mange bær – måske omkring 10 år. Så jeg venter og håber. Jeg er begyndt at gøde med kaffegrums, som både indeholder næring og sænker pH, men tror at jeg også skal give dem noget kompost. Jorden synker en del, og jeg har kommet grannåle/jord/kaffegrums på ovenfra for at rødderne ikke skal blive blottede. Et problem er, at flere grene får frostskader og dør om vinteren – det har jo ikke noget at gøre med bedets opbygning, men kan være en del af forklaringen på, at det går langsomt med væksten. Jeg vander når det er tørt. Håber du kan bruge svaret!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *