Måske kan vi dyrke grøntsager og kartofler til millioner af mennesker i de private danske haver! Denne mulighed står i skærende kontrast til forestillingen om, at det at dyrke sine egne grøntsager er en hyggelig, men lidt overflødig hobby, der ikke betyder noget i det store billede. Det er en historie, der går igen om rigtig mange af de ting, vi selv kan gøre for at omstille vores liv i en mere bæredygtig retning. Hvis noget ikke er stort, industrielt eller involverer penge, bliver det set som ubetydeligt eller urealistisk.
I dette indlæg vil jeg fortælle en helt anden historie om perspektiverne i at dyrke sine egne grøntsager, en historie jeg fik skærpet under mine forberedelser til et nyligt foredrag om bæredygtige fødevarer. Forberedelserne endte med at overraske mig fuldstændigt, og jeg kom til at holde et helt andet, men også et meget mere interessant oplæg, end jeg oprindelig havde forestillet mig.
Indlægget her er første afsnit i en mini-serie om, hvordan man kan ændre sine forbrugs- og spisevaner i mere bæredygtig retning og om perspektiverne i at dyrke mad i sin have. Serien er en blog-version af det foredrag, jeg endte med at holde i Københavns Højskoleforening som en del af arrangementet: ‘Hvordan forandrer vi vores spisevaner og forbrugsmønstre?’
I dette indlæg fokuserer jeg på tal og fakta: hvor meget mad er det muligt at dyrke i de danske haver? (det er overraskende meget!) Hvor meget areal skal man bruge for at dyrke grøntsager til eget forbrug? (det er overraskende lidt!) Og jeg kommer med virkelige eksempler på dyrkning og udbytte af grøntsager fra dels en parcelhushave, dels en lille byhave. Endelig fortæller jeg også om nogle af permakulturens metoder til at få et stort udbytte.
Alt i alt har det været en spændende opgave for mig at se nærmere på, hvor meget mad, der vil kunne dyrkes i de danske haver. Jeg er blevet overrasket og har flere gange hevet fat i min mand og råbt: ‘Hvor vildt!’. Jeg håber, at indlægget også kan være interessant for andre end mig selv!
Hvor meget mad kan vi dyrke i de danske haver?
Det første, jeg satte mig for, var at få bare en nogenlunde størrelsesorden på, hvor meget mad, det vil være muligt at dyrke i folks egne haver. Og jeg fik mig en kæmpe overraskelse!
Efter at have undersøgt forskellige oplysninger og lavet beregninger fandt jeg frem til, at:
i de private danske haver kan der sandsynligvis dyrkes grøntsager og kartofler til op mod 3 millioner mennesker – året rundt!
Hvor vildt er det lige! Men der er også omkring en million private haver, der tilsammen dækker et areal større end Bornholm!
Det areal, man regner med, at der kræves for at dyrke grønt og kartofler til een person året rundt, kan variere (et sted mellem 100 og 250 m2). Dermed kan antallet af mennesker, man regner med at kunne dyrke grønt og kartofler til, også svinge mellem 1,2 og 3 millioner mennesker. Men mine egne erfaringer med udbytte er, at det nok er realistisk, at man vil kunne dyrke mad til i nærheden af de 3 millioner mennesker. Se mere i udregningerne nederst i indlægget.
Jeg har anslået, at halvdelen af havernes areal vil kunne dyrkes, hvilket selvfølgelig er et gæt. Muligvis vil dyrkningsarealet kunne øges fx ved at fjerne belægning eller dyrke på tagarealer. Dertil kommer mulighederne for at øge udbyttet ved super-intensive dyrkningsmetoder, integreret dyrehold eller smart placerede frugttræer.
Endelig er der alle sommerhus- og kolonihaverne, der kommer oveni! For mig var det svimlende at opdage potentialet i, hvor meget mad det er muligt at lave i de danske haver.
Det fik mig til at tænke:
måske er vi slet ikke så afhængige af det industrielle landbrug, som vi tror?
Til sidst i dette blog-indlæg kan du læse mere om, hvordan jeg er nået frem til tallene, så du kan følge med og drage dine egne konklusioner. Men først vil jeg give et par virkelige eksempler på, hvor meget mad man kan dyrke i sin have.
Hvor meget grønt kan jeg dyrke i min egen have?
Nu har vi set på, hvilken betydning dyrkning af egne grøntsager kan have i det store billede. Men hvor meget mad vil den enkelte haveejer kunne høste i sin egen parcelhushave?
Jeg vil først dele erfaringerne fra min egen have og dernæst fortælle om en fantastisk permakultur byhave i Australien.
I min egen have har jeg trofast vejet og skrevet ned, hver gang jeg har høstet noget og har bragt det med ind i køkkenet. Dette har jeg gjort i årevis, så jeg har et godt overblik over, hvor meget mad, vi selv dyrker. Vi har for nærværende 5 højbede på hver 3 m2, i alt 15 m2 dyrkningsjord. Derudover dyrker vi tomater, peberfrugt og chili op af en sydvendt husmur, på et areal på ca. 2 m2.
Vi har en lille skovhave, som er under opbygning, og som giver os et grønt supplement om foråret før de enårige grøntsager er klar. Og vi har frugttræer: tre æbletræer, et kvædetræ og et figentræ. Udover dette regner vi med at indplante en vin-stok med spisedruer og to små pæretræer, vi har podet tre paradisæbletræer med æblesorter, der forhåbentlig kommer til at give frugt i de kommende år, og vi har nyplantede stikkelsbær-, blåbær og solbærbuske, som skal vokse til, før de giver udbytte.
De fem højbede og grøntsagerne ved husmuren forsyner stort set min familie på tre med alle grøntsager i seks måneder om året samt en smule nye kartofler i sæsonen. Vi dyrker intensivt, planter tæt, og i mange bede har vi flere afgrøder pr. sæson. Mellem starten af maj og slutningen af oktober køber vi af grønt stort set kun løg, et par få poser gulerødder og en del kartofler.
Efter en del beregninger har jeg anslået, at vi med vores nuværende forbrug vil kunne dyrke alle vores egne grøntsager og kartofler på omkring 125 m2. Og vi er tre personer. Der er visse forbehold, der dog ikke rykker grundlæggende ved, at man sandsynligvis vil kunne dyrke alle grøntsager og alle kartofler til een person året rundt på 100 m2. Beregninger, forbehold og detaljer kan du se i slutningen af indlægget.
Øget udbytte og permakultur metoder i haven
Permakultur er kendt for at kunne give ekstraordinært store udbytter på et meget lille areal. Dette kan gøres på forskellige måder, fx ved intensiv dyrkning (tæt plantning, flere afgrøder pr. sæson), men også ved at bruge permakultur princippet om at ‘stable funktioner’ og bruge kanteffekt – fx ved også at dyrke i højden, hvis pladsen er trang. Jeg er selv ret stolt af et eksempel på dette i min egen have, hvor jeg har højbede der vender nord-syd. Mod nord har jeg fastgjort stativer, som planter kan klatre op ad, og her dyrker jeg bl.a. klatrende squash, stangbønner, høje ærter og agurker. På den måde tager de høje planter ingen lys fra resten af grøntsagerne, og de optager næsten ingen plads. Nord for stativerne igen er der højstammede paradisæbletræer podet med gamle æblesorter. På den måde får jeg også æbler på det samme, lille areal.
I permakultur kan man også arbejde med at øge udbyttet og mindske arbejdsbyrden ved at skabe gavnlige forbindelser planterne imellem og mellem planterne og andre elementer i haven fx høns.
‘The Plummery’ i Australien er en lille byhave, hvor ejeren Kat Lavers viser permakultur på smukkeste vis, og hvor et ekstraordinært højt udbytte sammentænkes med bæredygtige metoder og lille arbejdsindsats. I 2018 blev der produceret 428 kg mad på en 270 m2 grund, hvoraf bare 170 m2 er have! Halvdelen dvs. 214 kg mad anslås at komme fra 30 m2 køkkenhave (inkl. stier)! Dette er nøjagtigt lige så stor en køkkenhave som min, men med et mange gange større udbytte! Selv om vækstsæsonen og lysindfaldet nok er mere gunstigt i Australien, viser det, at der stadig er meget at lære! Af tid bruger Kat ca. fire timer om ugen på dyrkning, dog ujævnt fordelt over året, et smukt eksempel på, hvordan permakultur design og planlægning kan give et stort udbytte med en lille indsats. Se mere om ‘The Plummery’ på Retrosuburbias hjemmeside her eller Kat Lavers egen hjemmside her.
Udregning af, hvor meget mad man vil kunne dyrke i de private danske haver
Herunder kommer de tal og beregninger, jeg har brugt for at give et overslag over, hvor meget mad, der vil kunne dyrkes i de danske haver. Jeg er helt klar over, at det ikke er fuldstændigt nøjagtige eller efterforskede tal, men det er også størrelsesordenen, jeg finder mest interessant.
Jeg fandt et par tal på, hvor mange haver, der er i Danmark, og hvor stort et areal de dækker. Det ser ud til, at der er et sted mellem 1 og 1,2 millioner private haver i Danmark. I følge DN svarer dette til et areal på omkring 600 km2. Til sammenligning er Bornholm 588 km2. Det er altså et pænt stort areal, der er tale om! Oveni dette kommer 230.000 sommerhus- og kolonihaver, som jeg ikke har inkluderet i mine beregninger.
Men hvor meget mad vil man kunne lave i alle de haver? Hvor mange mennesker ville man kunne brødføde?
Jeg fandt et tal på Havenyt, der anslog, at man kan dyrke alle grøntsager, og så vidt jeg kan se også kartofler til én persons forbrug i et helt år på 100 m2. Det er jo ufatteligt meget mad på overraskende lidt plads!
I min erindring har jeg et billede af, at jeg har læst den fantastiske svenske havebogsforfatter Lena Israelsson skrive, at man kan dyrke alle grøntsager og alle kartofler til en familie på 4 på 1000 m2, altså 250 m2 pr person. Jeg har desværre ikke kunnet finde citatet igen, men efter de to kilder regner jeg med, at en persons årlige forbrug af grønt og kartofler kan dyrkes på mellem 100 og 250 m2. Mine egne erfaringer antyder, at tallet nok ligger i den lave ende (tættere på 100 m2), se mere herom senere.
Så hvor mange mennesker kan man brødføde ved at dyrke fødevarer i de danske haver?
Jeg er gået ud fra, at omkring halvdelen af havernes areal ikke kan dyrkes, fx fordi der ligger bygninger eller veje. Det giver sammenlagt 300 km2 til dyrkning af mad eller 300.000.000 m2.
Med tallene fra Havenyt og Lena Israelsson betyder det, at der kan dyrkes grøntsager og kartofler til et sted mellem 1,2 og 3 millioner mennesker i de danske parcelhushaver! Alt hvad de kan spise. Året rundt. Det kom fuldstændigt bag på mig, at tallet var så stort!
Læg dertil de mange sommerhus- og kolonihaver, hvor der også kan produceres fødevarer.
Det giver nogen helt nye perspektiver på at dyrke sin egen mad i haven!
Beregning af, hvor meget plads min familie skal bruge for at dyrke alle grøntsager og kartofler selv
Min familie består af tre pænt sultne individer. Nedenfor kan du se mine beregninger af, hvor meget plads vi skal bruge for at dyrke egne grøntsager og kartofler året rundt.
Først: Hvor meget plads skal vi bruge for at dyrke alle vores egne grøntsager?
Nedenfor omregner jeg alt til vores højbedsstørrelse på 3 x 1 meter (3 m2) med stier på 50 cm imellem, fordi det er en størrelse, jeg kan forholde mig til og et have-layout, jeg ved fungerer – altså ikke noget med urealistisk smalle stier eller bede, der er så lange eller brede, at man aldrig når ind til midten.
Vores nuværende køkkenhave består af 5 højbede på hver 3 m2 (i alt 15 m2 dyrkningsjord) og et ca. 2 m2 stort bed med tomater, peberfrugt og chili ved en sydvendt husmur.
Arealet af vores højbede med stier imellem er 21 m2, skal der også en sti hele vejen rundt er det omkring 30 m2. Dertil lægges de få m2 ved huset, hvis vi runder op bliver det 35 m2 i alt. På dette areal dyrker vi alle vores grøntsager seks måneder om året, undtagen løg . Skal vi dyrke grøntsager til hele året er det dobbelt op: 70 m2.
Dertil kommer et areal til løg: vi spiser ca. 1 kg løg om ugen eller 52 kg om året. Løg giver ca. 5 kg pr. meter række, og der kan være ca. 4 rækker pr. bed (3 x 1 m), hvilket giver 12 kg pr. bed eller 4 bede for at dække vores forbrug, hvilket er ca. 26 m2 inkl. stier.
Hvor meget plads skal vi så bruge, hvis vi også vil dyrke alle vores egne kartofler? Kartofler kan give 10 kg pr m2, hvis man er dygtig og vi spiser ca. 2 kg kartofler om ugen eller 104 kg om året, dvs. vi vil kunne dyrke alle vores kartofler i yderligere 4 højbede (3 x 1 m) svarende til 26 m2 inkl. stier.
Så hvis vi runder lidt op, vil vi kunne dyrke alle vores grøntsager og kartofler på 125 m2, med vores nuværende forbrug.
Selv om vi spiser ret grønt, burde vi spise endnu flere grøntsager, hvis man følger anbefalingerne om 300 g grønt pr. person pr. dag. Jeg vurderer, at vi på den baggrund bør lægge omkring 50 % oveni arealet til grøntsager, hvilket giver 105 m2 i alt.
Vi spiser kartofler ca. 2 gange om ugen, så hvis vi skulle spise kartofler til alle aftensmåltider, skulle arealet til kartoffeldyrkning øges tilsvarende, dvs. fra ca. 26 m2 til omkring 91 m2 (inkl. stier).
Sammen med arealet til grøntsager og løg giver det et areal på 222 m2 (inkl. stier!) til at dyrke alle vores egne grøntsager og kartofler til vores familie på tre personer. Hvis vi runder op til 225 m2 er der også lidt plads til at dyrke forskellige krydderurter. Og så er der lidt ekstra areal op til de 300 m2, hvis en del af høsten svigter, eller udbyttet ikke bliver så godt som forventet. Så overslaget fra Havenyt på ca. 100 m2 pr. person for at kunne dyrke alle grøntsager og kartofler ser ud til at være helt indenfor det realistiske!
Læs mere:
The Plummery: se Retrosuburbias hjemmeside her eller Kat Lavers egen hjemmside her
Havenyt, overslag over hvor meget jord det kræver at dyrke grønt og kartofler til eget forbrug se her.
DN, antal og areal af danske private haver, se her.