Hvad symboliserer en ligusterhæk og hvad er den helt praktisk? Er den et symbol på ligusterfascisme? Eller er den en vigtig medspiller i en bæredygtig have? Det kommer an på øjnene, der ser.
Ligusterhækkene står tæt i de danske parcelhuskvarterer og har givet navn til den negative forestilling om parcelhusejeren som en ligusterfascist – en indskrænket person, der sidder bag hækken og vogter sin ejendom, sig-selv-nok og ligeglad med verden udenfor hækken, undtagen når andre skal skræmmes væk fra matriklen.
Set på denne måde er ligusterhækken et symbol på afgrænsning, og dens funktion er at holde andre ude, at skærme ejeren fra verden, at markere skel og at vise andre at ‘det her er min ejendom’. Hækken i sig selv er praktisk, driftssikker og kedelig ligesom vejene med helt ens typehuse bygget af den samme bygherre på præcis samme tidspunkt. En eller to gange om året skal hækken klippes, parcelhusejeren bander og går i gang med den motoriserede hækkeklipper og producerer hækafklip nok til at fylde et enormt antal sække, der stilles ud på fortovet og køres bort af store lastbiler.
Men måske kan man se ligusterhækken på en anden måde? Måske kan man ændre den måde, man omgås den, og dermed kan den få en ny værdi for haven? Hvis man ser på ligusterhækken med bæredygtighedsbriller, har den pludselig en masse potentiale.
Man kan begynde med at se på, hvilket udbytte en hæk kan have ud over afgrænsning. Det kan være som del af en input- output analyse se mere om dette her.
Hvilke udbytte har en hæk udover at afgrænse og holde ude?
En vigtig funktion, hvis man vil dyrke afgrøder i haven er, at hækken skærmer mod vinden. På den måde er den med til at give et større udbytte.
Hvis man venter med at klippe sin ligusterhæk til efter Sankt Hans, blomster den faktisk vidunderligt og tiltrækker en masse bier. Den kan altså være fødekilde for bestøvere.
Hvis den får lov til at sætte bær, er det noget, som solsorten sætter stor pris på. Ligusteren kan altså også være fødekilde for vilde fugle.
I modsætning til et plankeværk giver en hæk ly til vilde dyr, både fugle og insekter. Men også pindsvinet holder af at traske langs hækkene, når den er på aftentur. Hækken kan altså være levested for vilde dyr.
Nedenunder hækken kan der gro forskellige vilde planter. Hjemme i min have har jeg lavet en lang liste over vilde arter under hækken, flere af dem vokser normalt i skove og krat. Hækken kan altså også være levested for vilde planter.
Endelig er der en vigtig funktion, som man fuldstændigt går glip af, hvis blot man lader sit hækafklip køre væk – og det er at hækken kan give en masse værdifuldt organisk materiale, som kan bruges til mange gode ting rundt om i haven. Du kan læse mere om at kompostere og dyrke i hækafklip på én gang her.
Set på denne måde har ligusterhækken en masse funktioner som er med til at opretholde en sund og bæredygtig have:
- Afskærmning mod vinden
- Fødekilde for bestøvere
- Fødekilde for fugle
- Levested for vilde planter og dyr
- Kilde til organisk materiale, som er vigtigt for at opretholde en sund og frugtbar jord
Som så mange andre ting, afhænger hækkens værdi både af øjnene der ser, og hvad vi rent praktisk gør med den.
Luger vi alle planter væk, klipper den tidligt og mange gange om året, og kører vi alt hækafklippet væk? Så mister ligusterhækken en del af de funktioner, den kunne få i vores have. Nogle af funktionerne er der stadig, selv om vi måske ikke lægger mærke til dem – vindafskærmning og skjulested for dyr. Men så længe vi ikke er bevidste om værdierne, lever hækken i fare for at forsvinde og blive udskiftet med fx plankeværk, som har langt mindre samspil med havens liv – måske fordi det er besværligt at klippe hækken, og vi ikke føler, at den giver os et udbytte.
I en tid som vores, med de kriser vi står overfor, er vi nødt til at få et nyt blik på mange af de ting, der omgiver os. Vi må øve os i at forestille os tingene anderledes og at omgås dem på en anden måde, end vi plejer. Måske var ligusterhækken et sted at begynde?