Efter at jeg er begyndt at udlevere frø af flerårig grønkål til arrangementer, har jeg fået mange spørgsmål om, hvornår frøene skal sås, og hvordan planten skal passes. Så her kommer en såvejledning, lidt om planten og om hvordan man kan bruge flerårig grønkål i køkkenet. Vejledningen er baseret på mine egne erfaringer og på, hvad jeg har læst gennem tiden.
Frøene af flerårig grønkål sås om foråret. De behøver ikke en kuldeperiode for at spire sådan som visse flerårige grønsagsfrø. Generelt er arten meget tålsom, så nedenstående råd skal ikke tages alt for tungt, mere som en rettesnor for det bedste resultat. Det vil sige, at mindre også kan gøre det! Når mine kålplanter får lov til at sætte frø og sprede dem, vokser der en sand kålskov op under dem! MEN – mange af de små planter går også til, inden de bliver store, så hvis du kun har en begænset mængde frø, er nedenstående råd en mere sikker metode.
Min erfaring er, at fremspiringen lykkes bedst, når det er relativt lunt, så hvis du vil være på den sikre side så vent med at så frøene til en lun periode fx i starten af maj. Du kan så direkte i jorden eller i små potter – det sidste er klart bedst, hvis din jord er meget tung, eller du er plaget af dræbersnegle – de kan godt være ret hårde ved de nyspirede planter, men lader som regel de større planter være. For bedre fremspiring på tung lerjord, se mit tidligere indlæg her. Det er også en fordel at så i potter, hvis du vil have kålen som en del af en skovhave, hvor de små spirer nemt drukner eller bliver overvokset af allerede etablerede planter. Vælg en let såjord og hold den fugtig, men ikke drivende våd.
Når planterne er spiret og har nået en hvis størrelse, kan du, hvis du har sået i potter og vil gøre det rigtig godt, potte planterne om i hver sin potte, hvor de får lov til at vokse sig lidt større, inden de kommer ud i den barske verden.
Lige når kålen plantes ud på sit blivende voksested, skal den vandes jævnligt, til den har etableret sig. Den kan sættes i et almindeligt køkkenhavebed, men i permakulturens ånd, er det mere oplagt at bruge den som bestanddel af urtelaget i en skovhave. Her har den dog godt af lidt plads omkring sig i starten, til den er vokset til og kan klare konkurrencen fra planterne omkring sig.
Alt dette lyder måske lidt besværligt, men når planten først har etableret sig, er den utroligt hårdfør. Den bliver sjældent syg, og kålsommerfuglens larver kan godt gå på den, men er som regel ikke så hårde ved den som ved almindelig kål. Vanding er muligvis en fordel, men mine planter klarer sig selv i et bunddække af kløver. De små nye planter skal dog ikke sættes i kløver – konkurrencen er efter min erfaring for hård, så de ikke rigtig bliver til noget.
Det er bedst ikke at sætte kål samme sted igen og igen – men lade jorden holde en pause og have andre afgrøder i nogle år efter at der har stået kål – på den måde undgår man opformering af sygdomme. Havenyt anbefaler otte år mellem, at man har kål stående samme sted.
Flerårig grønkål er som navnet siger en grønkål, der lever i flere år. Den er ikke meget længelevende, men plejer at kunne overleve 3-4 år. Der er en afvejning mellem at få frø og at få planten til at leve længe, da det at fjerne alle blomsterne sandsynligvis forlænger plantens liv. Da planterne ikke lever meget længe, er det nødvendigt at formere dem indimellem, hvis man vil blive ved med at have dem i haven.
Formering af planterne kan ske ved frø – her kan du ikke være sikker på, hvad der kommer ud af det, hvis du har dine frø fra mig, da de planter jeg har taget frø fra, har været meget forskellige. Men det er jo også spændende, og en mulighed for at få planter med nye egenskaber.
En anden mulighed er formering med stiklinger – her får du en nøjagtig kopi af planten, og det er både nemt og godt, hvis du har fundet en plante, du er særlig glad for. Formering med stiklinger sker ved, at du hiver de små sideskud af, der dukker op om foråret eller senere på sæsonen. Sideskuddene stikkes i jorden og holdes med vand til de har etableret sig, og langt de fleste vil sætte rødder og blive til nye planter. Du kan se, at de har taget fat, når de begynder at sætte små nye skud og blade. Det nemmeste er igen at sætte stiklingerne i potter. Hvis du sætter potterne et sted, hvor du jævnligt kommer forbi, er det langt lettere at huske at vande dem, end hvis stiklingerne blot er sat i jorden ude i haven. Der er heller ikke så meget konkurrence fra andre planter – og igen – dræbersneglene kan være ret hårde ved de nye små planter.
Flerårig grønkål er som regel ikke så interessant om sommeren – bladene bliver kedelige og planten går lidt i stå. Det er om vinteren og navnlig i det tidlige forår, at den kommer til sin ret, fordi den giver grønt længe inden, de enårige grøntsager er kommet i gang. På den måde supplerer den de enårige køkkenurter godt, ligesom mange af de andre flerårige grøntsager.
I køkkenet kan man bruge flerårig grønkål stort set som almindelig grønkål. Bladene er måske lidt tykkere, så hvis du vil bruge den i salater, er det godt at snitte den meget fint. Ellers er vi herhjemme meget glade for at bruge bladene stuvede eller at komme dem på pizza, efter at have stegt dem let på panden i olie med et lille drys salt på. Blomsterstandene kan også spises, og de smager rigtig lækkert! Pluk dem inden blomsterne springer ud, når de ligner små brocculi. Du kan sagtens tage en del af den sprøde stængel med, det er ret let at mærke, hvor den er saftig og lækker og nemt knækker – her er den også god at spise. Blomsterstandene kan koges som brocculi eller steges på panden. Du kan også bruge dem lynstegt sammen med andre grønsager, eller fintsnittede og rå i salater.