Det er ved at være tid til at bestille frø til køkkenhaven – og en polykultur kræver mange forskellige frø. Så her, lige i rette tid til frøkøb, kommer et indlæg om mine praktiske erfaringer med polykultur, hvilke frø jeg vil satse på i år, og hvad der skal til, for at få det til at lykkes.
I mit sidste indlæg her skrev jeg om polykultur i køkkenhaven, hvad det er, og hvilke fordele det har. I dette indlæg er fokus på det praktiske – jeg gør status på mit første års erfaringer, hvad der gik godt, og hvad jeg vil gøre anderledes i år, krydret med gode råd til, hvordan man får det til at lykkes.
NB: Polykultur er i princippet enhver form for dyrkning, hvor man har mere en een art i samme bed. Så hvis du dyrker løg og gulerødder sammen, er det også polykultur. Den slags polykultur jeg skriver om her, er dog langt mere mangfoldig og dyrkes og høstes også på en anden måde end normal køkkenhavedyrkning i rækker.
Jeg havde ingen erfaring overhovedet med denne form for dyrkning, så jeg valgte at følge det gode permakultur-princip: ‘vælg små og langsomme løsninger’ (eller ‘start småt’), og nøjedes med at eksperimentere på et lille bed på 1 x 1,5 m.
Min polykultur var inspireret af youtube-kanalen ‘GrownToCook‘, som jeg varmt kan anbefale for alle, der interesserer sig for permakultur og for at dyrke mad på en bæredygtig måde. På kanalen ligger videoer om forskellige polykulturer, og jeg valgte at tage udgangspunkt i een, der blev grundigt gennemgået i flere videoer. Man kan bl.a. se tilsåning af bedet, hvordan det udvikler sig hen over året, og hvordan der skal høstes og udtyndes undervejs, hvilket er en stor del af at få et ordentligt udbytte. Nederst i dette indlæg kan du finde links til de forskellige videoer, som er filmet hen over året.
Den polykultur, jeg valgte, er meget mangfoldig med virkelig mange forskellige arter og varianter af grøntsager. I modsætning til normal køkkenhavedyrkning sår man ikke i rækker, men ved med løs hånd at sprede frøene ud over hele bedet – såkaldt bredsåning. Alle frø sås på een gang, hvilket betyder, at man ikke kan vælge frø, der går til, hvis de sås for tidligt som fx bønnefrø. Jeg har læst, at man senere kan plante fx forspirede bønner ind i sådan et bed, men jeg har ingen erfaring med dette.
For at undgå at alle de tunge frø ender tæt på, hvor man står og alle de lette frø ender langt væk, sår man i grupper – dvs. frø, der vejer nogenlunde det samme, sås samtidig, hvorefter man tager næste gruppe frø og sår dem.
I ‘GrownToCook’ videoerne sås der frø i seks forskellige grupper. I alle grupper sås flere forskellige slags af hver grøntsagstype (arter/varieteter), for at give udbytte over en længere sæson. Da jeg ikke har en kæmpe køkkenhave, valgte jeg at købe frømix for nogle af grupperne i stedet for selv at blande fra forskellige frøposer med kun én type frø. Her nedenfor giver jeg en oversigt over grupperne, samt hvilke frø jeg valgte at så i hver gruppe:
Gruppe 1: Hurtigtvoksende korsblomstrede. Forskellige slags asiatisk bladgrønt og rucola. Jeg såede: rucola, Kinesisk salatkål ‘red giant’ og frømix af asiatisk bladgrønt.
Gruppe 2: Salat. Forskellige typer sommersalat, både pluksalat og hovedsalat. Jeg såede: frømix af sommersalater samt egne frø fra hovedsalaten ‘Little gem’.
Gruppe 3: Radiocchio/cikorie-salat. Mere langsomtvoksende salater, der giver udbytte senere end sommersalaten. Jeg såede: cikorie-salat ‘Capotta Mantovana’.
Gruppe 4: Løg. Forskellige slags forårsløg. Jeg såede: Forårsløg ‘White Lisbon’.
Gruppe 5: Skærmplanter. Persille, pastinak og gulerødder. Jeg såede: Bredbladet persille og frømix af gulerødder. I stedet for pastinak såede jeg frø af persillerod ‘Halblange Weisse’.
Gruppe 6: Beder. Dvs. rødbeder og bladbeder. Jeg såede: Rødbede ‘Detroit’ og rød bladbede ‘Rhubarb Chard’.
I forhold til polykulturen fra ‘GrownToCook’ valgte jeg at lave nogle justeringer. Bl.a. valgte jeg at så persillerod i stedet for pastinak. Det viste sig at være en god idé, da vi herhjemme spiser både gulerodstoppe og persillerodstoppe. Pastinaktoppe derimod, skal man holde sig fra, da de er giftige. Ved ikke at så pastinak, var der ikke nogen risiko for forveksling. (At persillerødderne så ikke kom op er en anden historie…)
På ‘GrownToCook’-kanalen blev polykulturen sået allerede i starten af april, men haven her ligger også i Holland. Jeg kender ikke så meget til det hollandske klima, men jeg gik ud fra, at vi her i Danmark er et par uger senere på den, og derfor tilsåede jeg bedet i midten af april, hvilket også passede nogenlunde med de forskellige såtider på frøpakkerne.
Inden man går i gang med at så, blandes frø fra hver gruppe i en lille skål eller beholder, så de kan bredsås samtidig – dvs. man ender her med seks skåle frø, som skal sås af seks omgange.
Det er vigtigt, at der ikke er et kæmpe ukrudtstryk på det stykke jord, man vælger, da det er meget besværligt/umuligt at luge, når planterne står så tæt. På den anden side lukker grøntsagernes tætte bladmasse hurtigt af for lyset, hvilket gør, at det ikke er så vigtigt at luge på et jordstykke, der ikke er alt for ukrudtsplaget.
Før såning vandes jorden godt. Dernæst spredes frøene i gruppe 1 over bedet, så gruppe 2 osv. til alle frøene er sået. Det er vigtigt at gøre sig umage med at fordele frøene så godt som muligt over hele bedet. Vælg en dag, hvor det ikke blæser for meget!
Når alle frøene er spredt, dækkes de med et tyndt lag jord, som lægges ovenpå hele bedet – dvs. du skal have noget jord ved siden af, som du kan tilføre bedet, når du er færdig med at så.
Da jeg såede rigtig mange frø på een gang og gerne ville have en god fremspiring, valgte jeg at dække med komposteret græstørv i stedet for min almindelige tunge lerjord. Det var godt givet ud, se mere i mit indlæg om bedre fremspiring på lerjord her. Da jeg havde dækket frøene, vandede jeg ganske let igen. Desuden dækkede jeg jorden med gennemsigtig plast, hvilket også var rigtig godt givet ud – det forhindrer udtørring og hæver temperaturen en smule.
Allerede efter få dage begyndte de første planter at spire – det første, der kom op af jorden, var rucola og asiatisk bladkål, dernæst rødbeder og forårsløg. Når de første spirer har fået godt fat, fjernes plasticen. Det gode er, at disse tidlige spirer nu skærmer jorden mod udtørring og vind, og skaber et gavnligt mikroklima for de frø, der lader vente længere på sig. Der er nemlig stor forskel på spiretiden for de forskellige grøntsager; rucola og asiatisk bladgrønt spirer fx efter få dage, mens det kan tage 3-6 uger for persille.
Allerede når rucola og asiatisk bladkål har fået 1-2 rigtige bladpar (2-4 blade) høstes de og bruges som mikrogrønt. Høsten foregår ved, at man klipper de små planter over ved jorden, se evt. mere i linket nederst på siden. Hvis man vil spise mikrogrønt, er det vigtigt, at man har nogenlunde styr på, hvordan planterne ser ud som små, så det er de rigtige spirer man klipper og kommer i salatskålen. Det er tidkrævende at høste og kan også kræve en del skyllearbejde bagefter. MEN, hvor var vi glade for de lækre og spæde salatblade på en årstid, hvor er næsten ikke er andet at komme efter i køkkenhaven! Og hvis man vælger en dag med dejligt vejr, er det en vidunderlig årstid at være ude!
Høsten er også vigtig af en anden grund – den fungerer som udtynding og giver plads til de næste planter i bedet, der ellers kommer til at stå i stampe og ikke bliver til noget. Det er klart en grund til, at denne slags bed ikke egner sig godt i alt for stor skala – det er for besværligt at høste en hel køkkenhave på denne måde. Til gengæld egner det sig virkelig godt til lille skala, hvor man opnår et varieret udbytte på meget lidt plads.
På den anden side sparer man også rigtig meget tid i en anden sammenhæng- man undgår nemlig at skulle så eller forspire og udplante i flere omgange – det hele er sået på een gang, og afløser hinanden hen over sæsonen. Det var virkelig noget, jeg satte pris på, efterhånden som sæsonen skred frem. Det var også herligt, at dette bed var dækket hele sæsonen – ingen bar jord mellem fx 1. og 2. afgrøde, og altid noget at høste helt fra foråret og ind i vinteren. Min tidligste høst i bedet var mikrogrønt i midten af maj og min sidste høst var midt i december, hvor jeg høstede cikoriesalat som smagstilsætning til en gang fermenteret kål. Hvis resten af vinteren ikke bliver for streng, håber jeg også at kunne høste af cikoriesalaten og bladbederne i det tidlige forår.
Jeg har gennemgående været meget, meget glad for og positivt overrasket over dette bed. Mest over, hvor nemt det var at passe efter såningen og de første omgange høst af mikrogrønt, og hvor utroligt mange forskellige og dejlige grøntsager, jeg kunne høste på så lidt plads og i så lang en periode uden at skulle tilså/forspire. Og endelig var der stort set ikke nogen skadedyr (andet end dræbersnegle): normalt må jeg indhegne mine salat og rødbeder mod et ondt insekt, som bider dem over lige i jordhøjde: det var der ikke noget af i polybedet. Der var heller ikke nogen ‘orm’ i gulerødderne.
Men der er selvfølgelig altid noget, man vil gøre anderledes en anden gang. Så når jeg skal have et tilsvarende bed til næste år, så vil jeg ændre følgende:
- Jeg vil ikke så sommersalat i bedet. Jeg plejer at have ret god succes med salat i mere traditionelle bede på trods af mange dræbersnegle, men i poly-bedet, stod planterne så tæt, at sneglene fik for frit spil og åd salaten næsten rub og stub. De gnavede også lidt i nogle af de andre planter i bedet, men ikke noget alvorligt. Så fremover vil jeg nøjes med almindelig salat i traditionelle rækker et andet sted i haven. Cikoriesalaten derimod, var en kæmpe succes i polybedet, og skal klart med næste år.
- Der var også noget af det jeg såede, der aldrig dukkede op: persille og persillerod. Persillen stod fint et andet sted i haven, så derfor dropper jeg den næste år i polybedet. Persilleroden prøver jeg nok igen og håber at bedre udtynding giver den en chance, hvilket leder til det næste punkt:
- Mere udtynding – der skal bare tyndes mere ud, end hvad jeg fik gjort, og det vil jeg prøve til næste år. Det var en fordel, at jeg har ret smalle bede, da en del ting i det mindste lykkedes i kanten af bedet, hvor der var mere lys og plads: rødbederne fik fine knolde i kanten, men stod kun med blade i midten af bedet. Bladbederne lykkedes også i kanten af bedet, men var ellers fraværende. Cikorien derimod vokser fint alle steder i bedet, og jeg trak også små fine gulerødder op over det meste, selv om de største voksede i kanten. Problemer med udtyndingen er helt i tråd med konklusionen på ‘GrownToCook’, det er nok et almindeligt, at det er svært at hive fine planter op! Og når der så ikke engang er en anvisning at rette sig efter mht planteafstand bliver det ekstra svært. Men det er en balance, for en del af ideen med bedet er jo, at den tætte bladmasse forhindrer ukrudt i at spire, og vi satte faktisk pris på de spæde små gulerødder og rødbeder, som vi stegte hele på panden med smør (mums!). Der er kun en undtagelse herfra: næste år tror jeg måske, at jeg vil lade den asiatiske bladkål blive lidt større, inden jeg høster den, men det afhænger lidt af vejret, da for meget varme får den til at gå tidligt i blomst.
Til slut kan jeg også gøre status på en lidt mere håndfast måde ved at kigge på, hvad det samlede udbytte var: Bedet var i alt 1,5 m2, og vi høstede ca. 7,5 kg af otte forskellige slags grøntsager. Det er ikke et kæmpe udbytte, hvis man regner i rødbeder, men nok er helt hæderligt, hvis man regner i salat, så vidt jeg kan se ved at kigge på Havenyt her. Måske kan bedre udtynding give et højere udbytte, jeg ved det ikke endnu. Og så kan jeg helt sikkert få mere ud af cikoriesalaten, som stod længe, inden jeg tog mig sammen til at plukke af den, da jeg i starten ikke kunne finde ud af, hvad det var.
Alt i alt har polykultur-bedet været en sjov og anderledes måde at dyrke på, som har givet mig blod på tanden til at prøve igen i år med de erfaringer, jeg gjorde mig sidste sæson.
Se mere:
På ‘GrownToCook‘s Youtube-kanal er en grundig gennemgang af såning, udvikling og høst af den polykultur, jeg har taget udgangspunkt i. Her følger links til de forskellige videoer, der godt kan være lidt svære at finde i mylderet af interessante klip på kanalen:
Såning af polykultur: her.
Efter 4 uger: her.
Efter 3 måneder: her.
Efter 7 måneder: her.