Polykulturer er klassisk permakultur og indebærer, at man i stedet for kun een afgrøde i samme bed, dyrker flere forskellige. Fordelene er mange: øget udbytte, færre skadedyr og større modstandsdygtighed. Samtidig er et polykulturbed smukt og frodigt en stor del af året og giver et væld af forskellige lækre grøntsager på et lille areal. Metoden er perfekt i en parcelhushave, hvor pladsen er begrænset. Her fortæller jeg om, hvad polykulturer er, og om deres mange fordele i køkkenhaven.
Polykulturer er en dyrkningsmåde, hvor man dyrker flere forskellige arter på samme areal i modsætning til monokultur, hvor man kun dyrker een. Monokulturer er almindelig praksis i meget landbrug og grøntsagsdyrkning: fx en hel mark eller et helt bed kun med gulerødder. I køkkenhaven er det dog ikke usædvanligt at dyrke mere end een art i samme bed, fx når man dyrker gulerødder og løg sammen, og i princippet er det også polykultur. Den form for polykultur, jeg vil skrive om her, er dog en mere frodig variant, hvor man dyrker et væld af forskellige afgrøder tæt sammen, og hvor arterne på smukkeste vis supplerer hinanden og giver udbytte i en meget lang sæson.
Polykulturer kan både være med flerårige arter, som kommer igen år efter år, eller med enårige arter. Skovhaven er et eksempel på en polykultur med flerårige arter – træer, buske, urter og slyngplanter – der alle giver et spiseligt udbytte. Men også i køkkenhaven kan man lave en polykultur med enårige arter, der er nøje udvalgt, så de støtter og supplerer hinanden.
I foråret såede jeg for første gang en polykultur i køkkenhaven, inspireret af youtube-kanalen ‘GrownToCook‘. Og lad mig sige med det samme: jeg er meget begejstret! Min polykultur var meget mangfoldig med virkelig mange forskellige arter og varianter af grøntsager. I modsætning til normal køkkenhavedyrkning såede jeg ikke i rækker, men ved med løs hånd at sprede frøene ud over hele bedet – såkaldt bredsåning. Dette betyder, at de forskellige slags grøntsager blandes fuldstændigt mellem hinanden og i øvrigt står langt tættere end ved normal rækkedyrkning. Man kan også etablere polykulturer på andre måder, fx ved at så de tidlige grøntsager direkte og senere indplante eller så de senere vækster.
Polykultur i køkkenhaven har mange fordele og er en smuk illustration af permakultur-princippet ‘Brug og værdsæt diversitet’. En af fordelene er, at de mange forskellige grøntsager bruger forskellige ressourcer og har forskellige vækstmåder, og man dermed kan få et større samlet udbytte på mindre plads. En gulerod under jorden konkurrerer ikke meget med et højt og tyndt løg, en praksis man jo allerede kender fra normalt havebrug, hvor man ofte planter gulerødder og løg sammen. I en mere mangfoldig polykultur er det dog langt mere gennemført end blot at plante to afgrøder sammen.
En anden fordel er, at man undgår opformering af skadedyr og sygdomme, da der er så mange forskellige arter af grøntsager, at en enkelt uønsket art har meget lille chance for at dominere totalt. Samtidig kan det være svært for fx for gulerodsfluen at finde sin værtsplante, når der er så mange forskellige andre arter imellem. Dette er endnu en ting som kendes fra den almindelige samdyrkning af løg og gulerødder, men som blot tages til et nyt niveau med mere mangfoldige polykulturer.
En anden fordel ved en polykultur som den jeg såede er, at man ikke skal omplante, forspire og vente på at næste hold planter kommer i gang, som man skal hvis man dyrker flere hold grøntsager i samme bed på traditionel vis. Jorden er grøn hele tiden, og der er hele tiden noget at høste – helt fra det tidlige forår til det sene efterår, evt. helt ind i vinteren.
Der er også mange forskellige slags grøntsager på et lille område – en stor fordel, hvis man har meget lidt plads til dyrkning. Og med de mange forskellige slags planter er der stor chance for, at noget lykkes, uanset hvordan vejret arter sig netop det år.
De mange tætstående grøntsager lukker også af for ukrudt, og kan være med til at mindske behovet for at luge.
Endnu en fordel, som jeg har været meget glad for, er at planterne beskytter hinanden, når de spirer frem. I min have er der meget vind om foråret, hvilket gør det svært for langsomt spirende grøntsager at nå op, før udtørring gør det af med frøene, eller vind ødelægger de små spirer. I polykulturbedet kommer der lynhurtigt grønt op – rucola og asiatiske bladgrøntsager er robuste og spirer på få dage. Dette giver et gavnligt mikroklima ved jorden, hvor spirene skaber skygge og lidt læ, så de langsommere arter får en chance.
Som du kan se, er der mange potentielle fordele ved polykulturer. Så hvorfor bliver de ikke brugt mere? En del af svaret er, at det er besværligt i et industrielt landbrug. Hvordan høster man 30 forskellige afgrøder, der står ud og ind mellem hinanden, med maskine? Selv i en stor køkkenhave kan det blive uoverskueligt, og høsten tager længere tid. Men i en parcelhushave, hvor pladsen er trang, hvor der ikke er behov for maskiner, og hvor man kun dyrker til eget forbrug, er metoden oplagt på grund af de mange fordele, evt. som en del af en køkkenhave med andre typer bede.
Glæd dig til mit næste indlæg, hvor jeg fortæller om mit første års erfaring med polykultur i køkkenhaven og giver tips og tricks til, hvordan du får det til at lykkes.
Læs mere:
‘GrownToCook’ på youtube her