Når man opbygger eller designer et permakultur system, er permakulturens principper nyttige værktøjer. Man kan se dem som en slags måder at tænke på. Der findes forskellige udgaver af principperne, men de er udtryk for det samme – at bruge naturen som forbillede, og at samarbejde med den i stedet for at arbejde imod den. Nedenfor kan du ser 12 principper oversat fra David Holmgrens “Retrosuburbia” og med inspiration andre steder fra indarbejdet. I de grønne bokse er der givet eksempler på, hvordan principperne kan bruges i en dansk parcelhus sammenhæng.
1. Iagttag og indgå i samspil med omgivelserne
Dette princip går ud på at iagttage og handle ud fra det i samspil med omgivelserne. Det er vigtigt at iagttage grundigt, så man undgår unødigt og hårdt arbejde. Det, man iagttager, kan være mange forskellige ting fx jordbund, vindretning, sol og skygge, arter af dyr og planter, årstiderne, menneskers vaner, vandforbrug, energiforbrug og meget andet.
Eksempler
Beskytte planter ved udsigt til den første frost
Skrue ned for fyret i en mild vinterperiode
Finde ud af sit vandforbrug og tilrettelægge vandopsamling herud fra
Lægge køkkenhaven, hvor man har fundet ud af, at der er mest sol
Undersøge hvilke typer affald man laver og finde ud af, hvordan man kan minimere eller undgå dette.
2. Opsamle og lagre energi
Dette princip går ud på at opsamle energi, når det er til rådighed og lagre det til senere. Energi kan forstås både i bogstavelig forstand eller i mere overført betydning og som energi lagret i materialer eller brugbare ressourcer.
Eksempler
Hvis man orienterer sit hus med store vinduer mod syd, kan solen opvarme det i vinterhalvåret, og lagring af varmen kan ske i materialer med stor masse som stenmure eller -gulve.
At gemme de madvarer, der er overflod af, til senere.
Samle genbrugs byggematerialer når de er til rådighed og gemme dem til senere brug.
Indsamle organisk materiale og indarbejde det i jorden.
Opsamle regnvand og lagre det så højt som muligt, så vanding kan forgå alene ved tyngdekraftens hjælp.
At opbygge viden, der kan understøtte ændringer i livsstil fx at lære at dyrke sin egen mad, at reparere ting eller at bygge.
3. Få et udbytte
Dette princip minder om, at man ikke kan arbejde på tom mave, hverken i umiddelbar eller overført betydning. Det kan også betyde, at man skal gøre sig klart hvilket udbytte, man ønsker sig, så man ikke får noget helt andet end det, man har brug for.
Eksempler
Planlægges en skovhave, der først giver udbytte om 20 år, er det fornuftigt at sørge for et andet udbytte i mellemtiden fx fra frugtbuske eller grøntsager.
Hvis man ønsker en sikker, stor høst af grøntsager til sin familie, er det ikke en god idé at tilplante sin have med hundredevis af planter med usikkert udbytte. På den anden side kan det samme være en god idé, hvis det udbytte, man ønsker, er ny viden om ukendte spiselige arter.
Man kan indtænke mere uhåndgribeligt udbytte som hvile, behov for fællesskab eller skønhed.
4. Lav selvregulering og accepter feedback
Dette princip går ud på at regulere eller tilpasse sin adfærd og reagere på feedback fra omgivelserne. Det minder os også om at ændre eller tilpasse et projekt med tiden, hvis noget ikke går som forventet.
Eksempler
Lave ændringer i kosten så den stemmer mere overens med, hvad der dyrkes i haven eller i regionen.
At indrette sine rutiner så det passer med adfærd af husdyr, fx høns.
At nedsætte sit forbrug af penge for at få mere tid til at ændre livsstil eller som svar på økonomisk krise.
Lytte til naboer og tage hensyn til dem i indretning af haven.
Flytte planter, der mod forventning mistrives, hvor de er sat.
5. Brug og værdsæt vedvarende ressourcer
Det er bedre at bruge vedvarende energi end fossile brændstoffer og fornybare ressourcer frem for ikke-fornybare ressourcer. Biologiske systemer eller dyr kan ofte udføre opgaver, som vi ellers bruger brændstoffer, arbejdskraft eller andre ressourcer til. Biologiske systemer, inklusive mennesker, vokser med tiden, lagrer energi og fornyr sig selv, hvilket sjældent er tilfældet med producerede varer eller teknologi.
Man kan også bruge den naturlige succession eller udvikling til sin fordel.
Eksempler
Opvarmningen af et hus kan ske delvist ved passiv solvarme, hvis blot det vender rigtigt i forhold til solen. På den måde minimeres brugen af andre energikilder.
Høns kan bekæmpe skadedyr i stedet for brug af giftstoffer.
Skadedyrsbekæmpelse med vilde dyr indtænkes med planter til nyttedyr eller en dam til tudser.
Kompost skabes ved naturlig nedbrydning af organisk materiale og kan bruges som gødning i stedet for industrielt fremstillet gødning, der både kræver energi og råstoffer.
I årene inden en frugthave vokser til, kan man dyrke lave afgrøder mellem træerne, inden de giver for meget skygge (arbejd med succesion/naturlig udvikling).
6. Undgå at lave affald
I naturen er der ikke noget affald, alt indgår i et kredsløb. Det, der er tilovers fra den ene organisme, er en ressource for en anden. I en kultur med affald er kredsløbet brudt op, så ressourcerne kun løber én vej – de kommer ind som ressourcer; fx rent vand, mad, råolie, grus og jern og kommer ud som affald eller forurening: spildevand, tungmetaller, luftforurening, plastic, for meget CO2 i atmosfæren, madaffald osv. Noget affald er egentlig ressourcer “på afveje” og kan sagtens bruges, hvis viden og viljen er til stede, fx madaffald. Andet er direkte giftigt og farligt for levende organismer fx tungmetaller eller giftstoffer. Ved at blive bevidst om det affald, man har i sin husholdning fx ved input-output analyse (se mere her), kan man begynde at finde ud af, hvilke slags affald man laver, og hvordan man kan undgå dette.
Eksempler
I stedet for at lede regnvand væk som spildevand (affald) og pumpe rent grundvand op for at vande haven, kan man se regnvand som en ressource og lagre det til vanding.
Madaffald betragtes som ressource i stedet for affald, det bruges til f.eks. hønsefoder eller kompost i stedet for at blive smidt i skraldespanden og kørt til forbrænding.
Gamle havefliser kan genbruges eller gives væk i stedet for at køre dem på genbrugspladsen og købe nye.
7. Design fra overblik til detalje
Dette princip går ud på at få de overordnede linjer på plads inden man kaster sig over detaljerne. Hvis man starter med detaljerne kan det være svært at “se skoven for bare træer”. At starte mere overordnet giver større chance for at finde mange gode løsninger på et problem, i stedet for fra starten at låse sig fast på én enkelt løsning, som måske ikke er den optimale.
Eksempler
I et havedesign findes først overordnet placering af elementer fx køkkenhave, skovhave og terrasse, før man begynder på at planlægge detaljer som beplantning og nøjagtig størrelse af elementerne. Se mere under zoner og sektorer.
Hvis man skal bygge et hus, findes den optimale placering af huset og orientering, før man begynder med detaljeret planlægning omkring størrelse af værelser, placering af køkken og bad osv. Se mere under sektorer.
Vil man lukke kredsløbene i sin husholdning, ser man på det overordnede først, som typer af affald, mængder og muligheder for at nedbringe eller genanvende før man går ind i detaljer om komposteringsmetode, indkøbsvaner, typer af regnvandbeholdere osv.
Se mere overordnet på, hvilke afgrøder du ønsker at dyrke, inden du anskaffer frø og planter: hvad kan du/familien lide at spise? Hvad giver et stort udbytte? Hvad er nemt at dyrke? Hvad er dyrt at købe eller smager meget bedre frisk?
8. Integrere i stedet for at adskille
Dette princip bryder med vores meget funktionsopdelte måde at tænke på. I landbruget kan det betyde, at man går væk fra store marker med monokulturer. I en parcelhushave er skala så lille, at man godt kan have en urtehave med enårige i en del af haven og frugttræer i en anden uden at forbryde sig mod dette princip, da det ofte kan være mere praktisk og i overensstemmelse med princip nr. 3 ”Få et udbytte”.
En anden måde at tænke dette princip er at kalde det: “at stable funktioner”. Og hvad betyder så det? Det betyder, at hvert element kan have flere funktioner. Vi kender det fra steder med meget lidt plads, som små lejligheder, hvor sådan noget som en skammel også kan bruges til opbevaring og som sofabord. Det udfordrer os til at tænke kreativt og få det maksimale ud af de enkelte elementer.
Vi kan også tænke på det som at forbinde elementer med hinanden, da mange nyttige forbindelser skaber modstandsdygtige og produktive systemer. Samtidig er det en måde at udnytte ressourcerne bedst muligt og undgå affald. Du kan læse mere om nyttige forbindelser i undermenuen “Lukkede kredsløb” her.
Eksempler
Ved at arbejde mere hjemme, bliver det nemmere at varetage opgaver, som ikke tager lang tid at udføre, men hvor man skal gribe ind på et bestemt tidspunkt: lave mad med lang kogetid, tage sig af husdyr i løbet af dagen, åbne og lukke vinduer for at køle hus eller drivhus, vande planter osv.
Et drivhus, som er bygget til hovedhuset i stedet for at være fritstående, får gavn af varme fra huset og er nemmere at holde frostfrit samtidig med, at det bidrager til husets opvarmning. Hvis der er direkte adgang fra huset, får man samtidig mere glæde af det og kan bedre holde øje med planterne.
Integreret dyrehold i haven kan give større udbytte på samme areal, fx honning fra bier.
I stedet for kun at dyrke planter i eet lag, fx salat i køkkenhaven, kan man dyrke planter i flere lag: træer, buske, urter og slyngplanter og på den måde få et større udbytte af samme areal.
Høns kan indgå i køkkenhaven på udvalgte tidspunkter og fx hjælpe med at bekæmpe skadedyr, gøde jorden eller rydde haven om efteråret.
En regnvandstank kan potentielt både opsamle regnvand, skærme mod naboen, bruges som underlag for klatreplanter, lagre varme til om natten eller skabe kølighed om dagen osv.
Brug gåture til også at samle vild mad og materialer og lære om naturen.
9. Brug små og langsomme løsninger
Vi er vant til, at alting går hurtigt. Fossile brændstoffer gør, at vi kan gøre alting på ingen tid, grave, bygge, fælde, producere osv. Vi er også vant til at kunne betale os til det meste, og penge og fossile brændstoffer er blevet de universelle problemløsere. Men selv om det umiddelbart er nemt og hurtigt, har det store omkostninger i form af klimakrise, biodiversitetskrise og økonomisk krise. Modsvaret er, som dette princip siger, at bruge små og langsomme løsninger. Det minder os samtidigt om at starte småt og ikke at slå større brød op, end vi kan bage. På den måde kan vi gøre os erfaringer og lave fejl i lille skala, inden vi går videre til større projekter. Man kan også lave et lille projekt og gentage det, når man har mulighed og på den måde få opskaleret gradvis i stedet for at lave ét stort projekt.
Det kan også formuleres som at starte med små intensive systemer eller lave den mindste ændring med den største effekt.
Eksempler
Hvis du er nybegynder, så start med en meget lille køkkenhave og gør dig nogen erfaringer, inden du graver et kæmpe stykke af plænen op, bliver overvældet og mister modet.
I stedet for at købe ting fra ny af, så vent til du finder dem brugt, selv om det måske tager længere tid.
Indsamle gran og juletræer i nabolaget og kompostere til sur jord i stedet for at købe spaghnum.
Cykle eller gå i stedet for at tage bilen.
Med tiden installere flere små regnvandstønder og forbinde dem i stedet for én stor på en gang.
10. Brug og værdsæt diversitet
Diversitet skaber større modstandskraft. De fleste har hørt om biodiversitet eller artsrigdom, og forbinder det med noget positivt. Det moderne landbrug har ekstremt lille biodiversitet både af landbrugets egne planter og dyr og af vilde arter. Kæmpe marker dyrkes med kun een eneste planteart. Dette giver større risiko for opformering af skadedyr, og hvis forholdene et år er dårlige for hvede, så vil hele den store hvedemark give et dårligt udbytte. Samtidigt er det dårligt for vilde dyr og planter, da de ensformige marker er fattige på forskellige levesteder. Et system med lav diversitet er mere skrøbeligt end et system med stor diversitet.
Princippet minder os også om at værdsætte diversitet andre steder, ikke kun som diversitet i marken eller biologisk. Det kan være menneskeligt, i levemåde, i kosten, hvor man får sin indtægt fra osv.
Man kan også tænke det som, at alle vigtige funktioner er dækket på flere måder for at skabe modstandsdygtighed, hvis noget går galt.
Eksempler
Skovhaverne er et godt eksempel på dette princip. I stedet for en monokultur skabes der større modstandskraft, større udbytte og flere levesteder ved at lave havebrug eller landbrug med både træer, buske, fleråring og enårige urter.
At have indkomst fra flere forskellige kilder så et jobtab ikke er lige så katastrofalt.
At kunne varetage mange forskellige opgaver selv, f.eks. at reparere cykler, at kunne dyrke og tilberede mad, at kunne passe dyr, sy tøj, bygge et hus, lave håndværk eller reparere elektronik.
At konservere og opbevare mad på forskellige måder, så hele høsten ikke risikerer at blive ødelagt på én gang.
At have flere forskellige kilder til opvarmning.
At værdsætte og bruge diversitet blandt mennesker i viden, evner og livsmåder.
11. Brug randzoner og kanter og værdsæt det marginale
Randzoner i naturen er særligt produktive steder som i overgangen mellem vand og land eller i skovbryn. Dette kan man bruge til at designe højproduktive systemer ved at gøre randzonerne så store som muligt.
I nogen sammenhænge kan det dog være godt at mindske randzonerne til et minimum, hvis man vil undgå en uønsket påvirkning.
Det marginale er det, vi normalt ikke værdsætter eller betragter som uønsket, men som ved nærmere undersøgelse viser sig at have positive og gavnlige egenskaber.
Eksempler
I en skov- eller frugthave bliver randen der kan opfange sol større, hvis de laveste planter placeres mod syd og de højeste mod nord.
En sø med en lang og bugtet bredzone er mere produktiv end en med en lille bredzone.
Normalt er ukrudt uønsket, men det har også værdier: det vokser uden at kræve arbejde og er modstandsdygtigt. Hvis man sætter sig ind i, om ukrudtet kan spises, understøtter biodiversiteten, har medicinske egenskaber eller kan bruges til dyrefoder får man adgang til en ny ressource og bliver tættere forbundet med naturen.
En varm sydmur er en kant mellem hus og have og perfekt til dyrkning af varmekrævende planter.
Et bed, der ligger i en plæne med krybende græs, bør have så lille en kant mod plænen som muligt for at mindske arbejdet.
12. Brug og reager kreativt på forandringer
Forandringer er en del af livet, men med klimakrise og andre kriser kommer forandringerne i fremtiden til at være mere voldsomme og uvante. Dette princip kan bruges til at få det bedste ud af både mindre, forudsigelige forandringer og af voldsommere eller mere uforudsigelige forandringer.
Ofte tænker vi, at grænserne for, hvor produktivt et system kan være, afhænger af ting som plads eller penge, men som regel er kreativiteten hos de involverede mennesker langt mere begrænsende for, hvad man kan opnå. Bill Mollison, den ene ophavsmand til permakulturen sagde: “The problem is the solution”, altså problemet er løsningen. Et berømt eksempel er løsningen på et snegleproblem i spiselige afgrøder: Der er ikke for mange snegle i haven, men for få ænder – altså, er dit problem, at du har du for mange snegle i haven til at dyrke salat, eller er dit problem, at du har for få ænder til at spise sneglene? Har du ænder, er sneglene en ressource, som giver et udbytte i form af andeæg og -kød.
Eksempler
At omstille sit liv til en mindre ressourcekrævende livsstil kan ses som en reaktion på forandring.
At plante afgrøder og træer, der er bedre til at klare klimaforandringer.
Naboen fælder et stort skyggegivende træ, hvilket giver mulighed for at dyrke grøntsager et nyt sted i haven.
Dræbersnegle invaderer haven, hvilket giver føde til løbeænder, der spiser sneglene og samtidig giver kød og æg.
Læs mere om principperne:
På David Holmgrens hjemmeside, er der mere om principperne og smukke billeder, der illustrerer dem.
Jeg har også gaflet inspiration fra:
David Holmgren (2018) Retrosuburbia, The Downshifters Guide to a Resilient Future, Melliodora Publishing
Toby Hemenway (2015): The Permaculture City. Regenerative Design for Urban, Suburban and Town Resilience, Chelsea Green Publishing
Mira Illeris og Esben Schultz (2019): Bogen om Permakultur. Genopbygning af naturressourcerne og modvirkning af klimaforandringerne. Permakulturforlaget.