I vores bagbos have står der en kæmpe ædelgran. Træet rummer et enormt dyreliv, og er til daglig glæde for os, når vi kigger ud af vores store 70’er vinduer i stuen. De sidste par år har egernet haft rede i træet og vi har haft stor glæde af ungerne i den korte periode, fra de forlader reden, og til de er væk. I går var der i hvert fald fire unger, måske endda fem, der hvirvlede med hinanden rundt om stammen i afsindig fart. Et kuld andre unger gjorde præcis det samme sidste år på denne tid. I videoen her nedenfor kan du se årets unge danse omkring træstammen. Selv om det er lidt mørkt inde ved stammen, kan man fornemme, hvor mange de er, og hvor hurtigt det går.
Ligesom sidste år er ræven her også. Før vi havde fået øje på egernungerne, så vi den komme tilbage flere gange om dagen i dagevis. Som regel ser vi den kun få gange om året, så vi kunne ikke forstå hvorfor. Indtil vi fik øje på egernungerne et par dage senere – de var nu nok blevet store nok til at komme lidt længere væk fra reden, så vi langsomme mennesker også kunne opfatte, at de var der. Så forstod vi, at ræven tålmodigt havde siddet og ventet på, om en af ungerne skulle falde ned fra træet eller måske vove sig ned på jorden i et uforsigtigt øjeblik.
Det samme skete sidste år, hvor vi så en egernunge sidde i bagboens syrenbusk, da ræven kom luntende forbi. Den fik øje på egernungen og gik frem og satte sig under busken og stirrede på ungen. Der gik lang tid. Egenungen var frosset af skræk, ræven ventede. Til sidst mistede ræven tålmodigheden og luntede videre. Få dage efter så vi fire egenunger danse omkring stammen, få dage senere igen så vi kun een unge, og en dag senere igen slet ingen. Fik ræven fat på dem? Eller flyttede de bare hjemmefra? Det fandt vi aldrig ud af.
Men i år var ræven her altså igen. Du kan se den i videoen herunder, hvor den står under træet og venter – der bliver zoomet ind undervejs. Lige før der bliver zoomet ind, kan man faktisk se en af egernungerne løbe rundt på træstammen, hvis man kører klippet i fuldskærm og kigger godt efter. Det, ræven samler op til sidst, er en majskolbe, som en af egernungerne havde siddet og gnavet på oppe i træet samme dag. Måske lugtede kolben stadig lidt af egern?
Jeg har læst et sted at næsten halvdelen af alle ugleunger dør den første nat efter, at de har forladt reden, fordi de ikke holder ordentlig fat i den gren de sidder på, og derfor dratter ned på jorden, hvor de bliver spist af ræve. Det er svært at forstå, at der ikke har været et større evolutionært pres for at blive bedre til at holde fast i en gren! Det tænker jeg på, når jeg ser på egernungerne og overvejer, hvor mange af dem, der mon falder ned, og hvor mange af dem, der holder fast og når at flytte hjemmefra.
I den sidste video kan du se ungerne løbe rundt i vores tjørnehæk og mæske sig i dens unge knopper og blade. Jeg anede ikke, at egern spiste sådan noget, vi har aldrig set det voksne egern gøre sådan. Men de to store ringduer sidder troligt i mirabellehækken hvert år ved denne tid, og spiser knopper og vralter rundt i hækken på en højst uelegant måde, som får os til at smile, ligesom egernungerne gør.
Det voksne egern har til gengæld fundet ud af, at komme op på bagboens tegltag, helt, helt op til første sal i måske 6-7 meters højde. Her under tagstenene bor nemlig en koloni af gråspurve og skovspurve – sjældnere og sjældnere, fordi de gamle tegltage renoveres og erstattes med nye tage uden hulrum, som de kan lave deres reder i. Men de her er her altså endnu. Min veninde har opfordret mig til at sætte kasser op, så der kan nå at etableres en ny koloni, inden de forsvinder. Det voksne egern, vi så, løb rundt og undersøgte hulrummene under teglstenene, sikkert på jagt efter æg og unger. Spurvene havde bygget rede i ugevis inden, fløjet frem og tilbage med redemateriale. Jeg ved ikke om egernet fik fat på noget, spurvene er der i hvert fald endnu.
Sådan væver sammenhængene sig ud og ind af min have, ud og ind af landskabet omkring mig, ud og ind af husene, dyrene, planterne og menneskene. I morgen får jeg måske fat på en ny del af historien om alt det, der foregår lige her, hvor jeg bor.