Et af permakulturens principper handler om ikke at skabe affald. Man kan også kalde det at lukke kredsløbene, så alt det, der er affald et sted, bliver til en ressource et andet sted. I naturen indgår alt i et kredsløb, og det kan man efterligne, hvis man vil gøre sin livsstil mere bæredygtig. Her nedenfor kan du læse lidt mere om naturens kredsløb og om affald. Du kan læse om, hvordan man kan bruge permakulturens metoder i sit eget liv for at tage hånd om affald og ressourcer og lukke kredsløbene i sin husholdning. Du kan også læse om, hvordan den samme ressource kan bruges flere gange, hvis man gør tingene i den rigtige rækkefølge.
I naturen indgår alt i et kredsløb. Det, der er tilovers fra den ene organisme er en ressource for en anden. Fx er koens ”affald”: kokassen et fantastisk levested for en lang række svampe, bakterier og insekter, som nedbryder den. Når de har gjort deres arbejde, er det, der er til overs næring for planterne. Planterne spises af koen, og sådan starter kredsløbet forfra.
I en kultur med affald er kredsløbet brudt op, så ressourcerne kun løber én vej – de kommer ind som rent vand, mad, råolie, grus og jern og kommer ud som affald eller forurening: spildevand, tungmetaller, luftforurening, plastic, for meget CO2 i atmosfæren, madaffald osv. Noget affald er egentlig ressourcer “på afveje” og kan sagtens bruges, hvis viden og viljen er til stede, fx madaffald. Andet er direkte giftigt og farligt for levende organismer fx tungmetaller eller giftstoffer.
There is no ‘away’
Patrick Whitefield, The Earth Care Manual
Citatet ovenfor minder os om, at vi ikke kan smide noget væk, fordi ‘væk’ ikke findes – vi flytter bare tingene et andet sted hen, og en dag cirkulerer de tilbage til os selv.
Ved at blive bevidst om det affald, man har i sin husholdning, kan man begynde at finde ud af, hvilke slags affald man laver, og hvordan man kan undgå dette. En af metoderne til dette kaldes input-output analyse. Det går i al sin enkelhed ud på at liste alt det op, der kommer ind i fx en husholdning og alt det, der går ud.
Og hvad er det så der går ind og ud af en husholdning? Noget af det, der kommer ind i husholdningen, er nemt at få med, som mad og ting man køber. Men andre tænker man måske dårligt på i hverdagen, fx vand og energi. Regnvand en en usynlig ressource, der ikke engang kommer ind i husholdningen, men oftest ledes væk som affald/spildevand.
På samme måde er nogle af de ting, der går ud af husholdningen meget synlige – som affaldsposen, man går ud med hver dag. Andre ting er mere usynlige bl.a. spildevand og CO2.
Når man har fundet ud af, hvad der går ind og ud af husholdningen, forsøger man at skabe mange nyttige forbindelser mellem de inputs og outputs man har fundet. Samtidig prøver man at sikre at alle outputs bliver benyttet som input et andet sted. På den måde skabes produktive systemer, og affald undgås.
Der kan skabes mange nyttige forbindelser mellem en husholdning og en have. Et eksempel er madaffald, der kan komposteres og bruges som næring til grøntsager i køkkenhaven.
Mange elementer har flere outputs, hvis man tænker nærmere efter. Hvis vi tænker på høns som eksempel, har de ikke kun output i form af kød og æg, men også gødning, skadedyrsbekæmpelse, at skrabe i jorden, fjer osv. Alle disse outputs kan man bruge som input andre steder. Kød og æg kan spises, gødning kan bruges i haven, hønsene kan bekæmpe skadedyr og skrabe i haven om efteråret.
Et andet nyttigt værktøj til at udnytte de forskellige outputs eller ressourcer på bedste måde, er det der på engelsk kaldes ”highest use” eller direkte oversat ”højeste anvendelse”. Metoden kan bruges til at planlægge den rækkefølge, man skal gøre tingene i. Som et eksempel kan vi tænke på madaffald fra husholdningen. Som regel vil kompostering være den første indskydelse til, hvordan man kan bruge denne ressource. Men tænker man nærmere efter, er der en lang række andre ting, man også kan anvende madaffald til: mad til husdyr, suppefond, frø, garnfarve, biogasproduktion, jorddække osv. Hvis vi tænker over det, kan vi se, at nogle af tingene er højere oppe i kæden end andre: vi kan ikke bruge det madaffald, der har været brugt til biogasproduktion, til bagefter at lave suppefond, men vi kan godt bruge det, der først har været lavet fond af, til at producere biogas. Der er altså en rækkefølge i, hvordan vi bør omsætte madaffaldet, hvis vi vil have mest muligt ud af det. Det samme madaffald kan på denne måde bruges mange gange fx ved først at sortere brugbare frø fra, så lave suppefond, så bruge det til biogas og så til kompost, der kan gøde haven. Det er vigtigt at huske, at enhver situation er unik, og den rækkefølge tingene omsættes i, skal passe til omstændighederne.
Læs mere:
Mira Illeris og Esben Schultz (2019): Bogen om Permakultur. Genopbygning af naturressourcerne og modvirkning af klimaforandringerne. Permakulturforlaget.
Toby Hemenway (2015): The Permaculture City. Regenerative Design for Urban, Suburban and Town Resilience, Chelsea Green Publishing.
Patrick Whitefield (2016): The Earth Care Manual. A Permaculture Handbook for Britain and other Temperate Climates. Permanent Publications.