Zoner er et af de centrale redskaber, når man skal lave et permakulturdesign. Det handler om at placere tingene på den bedst mulige måde for at mindske arbejdsbyrde, transport, tidsforbrug og ressourceforbrug, øge chancen for succes og give et højt udbytte. Her kan du læse lidt mere og se eksempler fra en typisk dansk parcelhus sammenhæng.
Når man bruger zoner som redskab, går det ud på at placere tingene hensigtsmæssigt. De ting, vi bruger tit, eller som kræver mest opsyn, bør placeres tættest på, hvor vi opholder os mest eller kommer forbi ofte. Det er jo egentlig bare almindelig sund fornuft, men som Patrick Whitefield skriver i sin bog “The Earth Care Manual”:
…its remarkable how uncommen commen sense can be
Altså – det er bemærkelsesværdigt, hvor ualmindelig, almindelig sund fornuft kan være. Tænk bare på køkkenhaven, der kræver meget arbejde og måske dagligt opsyn, men som typisk placeres allerbagerst i haven, hvor man aldrig kommer, og som derfor visner hen på grund af manglende pleje.
Zoner kan bruges til at designe andet end haver, fx kan man designe, hvor man bosætter sig, så transporten mindskes til steder, man besøger ofte, som familie, venner, arbejde, skole og indkøb. Man kan også bruge zoner til at overveje og planlægge, hvor ens fødevarer kommer fra.
I permakulturen inddeler man normalt landskabet i fem zoner. Som regel er det kun zone 0, 1 og 2 der findes i en dansk parcelhussammenhæng. Men vi har alle stor indirekte indflydelse på de øvrige zoner, når vi køber fødevarer og andre produkter, der kan have store konsekvenser for landskabet omkring os og i fjerne lande. Her nedenfor beskrives zonerne for et landskab, og hvordan de kan bruges til at planlægge et fysisk sted.
Zone 0 er huset, centrum for menneskelig aktivitet.
Zone 1 er tættest på huset eller langs stier, hvor man kommer ofte, gerne flere gange om dagen. Her placeres ting, der kræver meget opsyn og pleje som køkkenhaven med enårige afgrøder. Det er også stedet for intensivt dyrkede frugttræer, der kan være fritstående eller espalieret op af huset. Krydderurter, som bruges ofte i madlavningen, placeres også i denne zone. Produktiviteten er høj i zone 1, der er stor indflydelse fra mennesker, og som regel er der netto tilførsel af næringsstoffer.
Zone 2. Zone 2 ligger længere væk fra huset end zone 1. Her placeres den mindre intensivt drevne frugthave, pladskrævende afgrøder som kartofler til vinterbrug samt hønsegård og andre bure til husdyr. Zone 2 kan ligge i yderkanten af parcelhushaven, men koloni- eller nyttehaven er også en typisk zone 2.
Zone 3. Her ligger agerland med dyrkning i markstørrelse og intensivt udnyttede græsningsarealer. Ofte er afgrøderne dyrket med salg for øje og ikke blot til husholdningsbrug. Zone 3 findes ikke i en parcelhussammenhæng, men vi har indirekte indflydelse på den, når vi køber fødevarer.
Zone 4. Ekstensivt drevet græsning og skov. De fleste planter er vilde, hjemmehørende arter og menneskets indflydelse er lav, ligesom høstudbyttet for mennesker er ret lavt.
Zone 5. Uberørt natur. Der findes stort set ikke uberørt natur i Danmark, men man kan tænke på det som steder, hvor naturen har førsteprioritet, og hvor et udbytte for mennesker kun kommer på tale, når det gavner naturen, fx når man slår hø på en blomsterrig eng.
Alle designs bør rumme en zone 5, der fremmer natur og biodiversitet. I en parcelhushave kan det være elementer, som kun laves til gavn for naturen, fx fuglekasser eller en dam til insekter og frøer. Ofte vil man dog selv kunne få et indirekte udbytte i form af skønhed, skadedyrsbekæmpelse fra fugle eller tiltrækning af bestøvere.
Læs mere:
Patrick Whitefield (2016): The Earth Care Manual. A Permaculture Handbook for Britain and other Temperate Climates. Permanent Publications.
Toby Hemenway (2015): The Permaculture City. Regenerative Design for Urban, Suburban and Town Resilience, Chelsea Green Publishing
Mira Illeris og Esben Schultz (2019): Bogen om permakultur. Genopbygning af naturressourcerne og modvirkning af klimaforandringerne. Permakulturforlaget.