Hvad er permakultur?

Med permakultur kan man skabe bæredygtige liv, løsninger og samfund. Denne blog handler især om, hvordan permakulturen kan bruges i danske parcelhuse og forstæder, men metoden kan anvendes af alle uanset, hvor man bor.

Permakultur er en praktisk metode, hvis mål er at skabe en permanent kultur – altså en kultur, der er bæredygtig også på langt sigt. Den koncentrerer sig om, hvad almindelige mennesker kan gøre lige nu og her og er skabt i 1970érnes Australien i frustration over manglende politisk handling.

I permakultur designer man bæredygtige systemer. Og hvad betyder så det? Følg de highlightede ord nedenunder for at læse mere.

De systemer, man designer i permakultur, kan være alt muligt. De mest kendte permakultur designs resulterer i et kort over fx en have og ligner ved første øjekast en almindelig haveplan. Men permakulturen kan også bruges til at designe mange andre systemer – man kan fx lave et design over sit fødevare forbrug, for sociale processer, for sine transportvaner og meget andet. Man kan også designe på forskellige niveauer – både for et mindre afgrænset projekt, en husholdning, et nabolag, en forening eller et helt samfund.

Som det ligger i ordet permakultur, er det hensigten at skabe en permanent kultur – altså en kultur, der er bæredygtig også på langt sigt. Det bæredygtige i permakultur skal forstås på flere niveauer. Det nytter ikke noget at designe et system, der er perfekt bæredygtigt for jorden, hvis de mennesker, der skal gennemføre det, bliver nedbrudt. Et ægte bæredygtigt system er bæredygtigt i alle henseender: fx CO₂ i atmosfæren, biodiversitet, økosystemer, forbrug af ressourcer og menneskeligt og socialt, dvs. man ser på helheden i systemet.

Et bæredygtigt system overholder permakulturens tre etikker: Omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne. Du kan læse mere om etikkerne her.

Design forbinder vi normalt med at udforme et produkt, der ser godt ud, eller som har en bestemt funktion.

Permakulturens design er noget anderledes. For det første er den baseret på de tre etikker, som skal opfyldes, når man designer. Det er altså ikke nok, at systemet fungerer godt eller ser godt ud, hvis ikke de tre etikker er overholdt. De tre etikker er: omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcer. Du kan læse mere om etikkerne her.

For at hjælpe i designprocessen er der også nogle permakultur principper, som er en slags værktøjer til at tænke med. De handler om fx at bruge vedvarende ressourcer eller at undgå at skabe affald. Læs mere om principperne her.

Permakultur design er baseret på en helhedstankegang, hvor man ikke kun ser isoleret på de enkelte elementer, men også på forbindelserne mellem dem. I et havedesign vil man derfor ikke kun se på kompostbunke, hønsegård, køkkenhave, vandingssystem osv. hver for sig, men også på forbindelserne mellem dem. Det gør man ved for det første at forsøge at placere tingene mest hensigtsmæssigt i forhold til hinanden og i forhold til påvirkninger udefra. Til det bruger man værktøjer, der kaldes zoner og sektorer. Det lyder teknisk, men er egentlig bare et spørgsmål om at bruge sund fornuft på en mere gennemført måde. Her kan du læse mere om zoner og sektorer. Ved at placere tingene bedst muligt i forhold til hinanden kan man mindske arbejdsbyrden og øge chancen for succes med et minimalt ressourceforbrug.

Man kan også kigge på forbindelser mellem tingene ved at overveje, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud. Normalt kalder vi det, der kommer ind ”ressourcer” og det, der kommer ud ”affald”. Det er en tankegang, der gennemsyrer vores samfund, og som er baseret på en bestemt forestilling om verden. Vi hælder ressourcer ind i et system, der sker noget og ud kommer affald, som vi smider ‘væk’. Men en sådan tankegang er fremmed for naturen, hvor alle ressourcer indgår i et kredsløb og det, der er affald fra én proces, er en ressource for en anden proces. Her går permakulturen ind og forsøger at lukke kredsløbene på samme måde, som det sker i naturen. Du kan læse mere om at lukke kredsløb og hvilke metoder, man kan bruge her.

Permakulturen forsøger også på andre måder at tage udgangspunkt i naturen og naturens processer. Man kan sige, at i et optimalt design er mennesket en del af naturen og indgår i naturens processer på en konstruktiv og ikke en destruktiv måde.

Ud over at forsøge at lukke kredsløbene efterlignes naturens processer på andre måder. Et permakultur landbrug designes fx så det efterligner de naturlige økosystemer mest muligt. På vores breddegrader er det naturlige uforstyrrede økosystem løvskov. Ved at plante fødevareproducerende træer, buske og urter mellem hinanden efterlignes et sådant økosystem i stedet for det nuværende landbrugs kæmpe marker, der hvert år pløjes op og tilsås med enårige afgrøder. Et skovlandbrug har mange fordele, bla. robusthed overfor klimaforandringer, binding af CO₂, stort udbytte og øget biodiversitet. Læs mere her.