Det er frøsåningstid, spiretid og voksetid. Hvordan får man børn med til at så frø på en hyggelig måde, så de kan opleve det mirakel, det er, at komme et lille frø, som ikke er større end et punktum i jorden og få en stor, smuk plante ud af det? En plante som ovenikøbet giver mad?
Min søn har igennem årene været med til at så mange forskellige frø, både indendørs i potter og udenfor i haven. Med vekslende begejstring. Nogen gange var det hyggeligt, andre gange var det mest mig, der var begejstret…
Så jeg har tænkt en del over, hvordan man kan gøre det rart og meningsfuldt for barnet at være med. Og så fik jeg en idé, en dag, hvor en lærer fortalte om forskellen på, hvorvidt noget var en kedelig pligt eller et ophøjet ritual. Hvordan noget så dagligdags som at lave og skænke te, kan ophøjes til et smukt ritual, der giver nærvær og skønhed.
Og børn elsker ritualer. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg ikke havde tænkt på det før. Derfor fandt jeg på et lille frøsåningsritual, som jeg lavede med min søn, da vi såede årets allerførste afgrøder – peberfrugt og chili – i potter i vindueskarmen. Vi talte om ritualet i dagene inden, så det var noget vi kunne se frem til at gøre sammen.
Ritualet var meget simpelt, Vi tændte et lille lys som symbol på foråret, der var på vej. Og så sagde vi følgende hjemmelavede remse, mens vi puttede frøene i jorden:
Vi sår et lille frø i jord,
om lidt det vokser, spirer, gror.
Vi gi´r det vand,
det gi´r os mad.
Du lille frø, bliv stor og glad.
Det var det. Og det virkede! Det var en helt anden og mere højtidelig oplevelse at så de frø end alle andre frø, vi ellers har sået sammen. Det var tilmed noget min søn så frem til. Vi fik også snakket om vinteren, der snart var slut og om lyset, der kommer tilbage.
Så nu er idéen givet videre. Jeg håber I får sået en masse frø!